Ugennemtænkt begrænsning af markedsføring af kviklån

Danske Medier finder de foreslåede markedsføringsforbud i lovforslaget ugennemtænkt, vidtgående og for så vidt angår sammenfaldet i markedsføring mellem kviklån og spil umuligt at overholde i praksis. Foreningen henstiller til at genoverveje udformningen af tiltaget i forhold til at opnå det politiske mål med forslaget.

Danske Medier har ingen bemærkninger til det politiske ønske om at indføre forbud mod visse forbrugslån, men der er en række praktiske problemer ved det fremlagte forslag, man bør forholde sig til. For det første må det forventes, at der vil opstå misforståelser hos forbrugerne, når der indføres to forskellige satser for, hvad der må udbydes og hvad der må markedsføres. For det andet er markedsføringsforbuddet et alvorligt indgreb i de erhvervsdrivendes kommercielle ytringsfrihed og ret til at markedsføre lovlige varer og ydelser. For det tredje er det særdeles uhensigtsmæssigt at indføre et forbud mod at to typer lovlige produkter (spil og forbrugslån) må markedsføres ved siden af hinanden, hvilket i praksis er nærmest umuligt at forhindre.

Salg og køb af digital annonceplads er i høj grad automatiseret og afvikles i realtid, hvilket vil sige, at det er umuligt for kviklåns-annoncører at sikre, at indkøb af annonceplads ikke overtræder forbuddet, da de aldrig kan vide, hvad en anden annoncør har købt i samme sekund. Kombinationerne af reklamer, der vises på et webside er typisk meget dynamisk og forskellig fra bruger til bruger.

Forslaget afviger i øvrigt fra hidtidige markedsføringsforbud som fx forbud mod markedsføring af tobak eller receptpligtig medicin, idet forbuddet ikke har baggrund i de sædvanlige sundhedsskadelige betragtninger. Åbner man først for muligheden for at indføre markedsføringsforbud for lovlige produkter ud fra et bredt forbrugerbeskyttelseshensyn, kan det i værste fald hurtigt blive en glidebane for andre lignende forbud, der heller ikke er begrundet med sundhedsskadelig adfærd, men hvor regeringen af forskellige årsager finder, at forbrugeren ikke selv er i stand til at foretage fornuftige dispositioner i forhold til lovlige varer og ydelser på markedet.