DMA_artikel
 

Overenskomstforhandlingerne er skudt i gang

Størstedelen af overenskomsterne på det private arbejdsmarked skal fornys med virkning fra den 1. marts 2020. Det gælder naturligvis også for overenskomsterne i Danske Mediers Arbejdsgiverforening, der dækker det redaktionelle område, det grafiske område, funktionærområdet og distributionsområdet.

”Overenskomstforhandlingerne er livsnerven i den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er tidspunktet, hvor parterne har mulighed for at tilpasse overenskomsterne og sikre, at overenskomsterne også passer til de udfordringer, som både medarbejdere og virksomheder står overfor i dag og i fremtiden” siger Thomas Rønnow, der er viceadministrerende direktør i Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

I løbet af sensommeren og efteråret 2019 har Danske Mediers Arbejdsgiverforening indsamlet overenskomsttemaer og krav til overenskomstforhandlingerne hos medlemsvirksomhederne. Og ifølge Thomas Rønnow er retningen klar.

”Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelse i den betalte arbejdstid, fleksibilitet og afbureaukratisering af overenskomsterne står højt på ønskelisten hos vores medlemmer. Samtidig har vi et vågent øje på økonomien i aftalerne, så omkostningsniveauet kommer til at afspejle de økonomiske udfordringer i branchen.”

Thomas Rønnow

DMA har allerede nu afholdt åbningsmøder med størstedelen af de forskellige overenskomstparter, og forhandlingerne om de journalistiske overenskomster med Dansk Journalistforbund er for alvor gået i gang i denne uge.

Målet er at aftalerne om overenskomstfornyelserne er afsluttede senest ved udgangen af februar måned. Forligsmanden har dog mulighed for at udsætte en evt. konflikt i op til fire uger, hvorefter et samlet mæglingsforslag forhåbentligt skal til afstemning. Resultatet af afstemningen forventes i slutningen af april.

Thomas Rønnow
Viceadministrerende direktør hos Danske Medier & Danske Mediers Arbejdsgiverforening, advokat

thr@mediearbejdsgiverne.dk
Mobil: 21 79 94 38
Dir. tlf: 33 97 40 00​

 

Danske Medier

Pia Rude Truelsen
Overenskomstchef, advokat (L)

prt@mediearbejdsgiverne.dk
Mobil: 21 37 10 52
Dir. nr.: 33 97 42 50

Læs også

Mediebranchen lancerer fælles kodeks mod seksuelle krænkelser

Mediebranchen får nu et fælles kodeks, der skal forebygge seksuelle krænkelser på arbejdspladsen. Kodekset er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af Danske Medier, DMJX – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation, Producentforeningen, HK Privat og journalistuddannelserne på SDU og RUC.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbreve

Modtag Aktuelt fra Danske Medier.

Danske Mediers nyhedsbreve giver dig aktuelt indhold fra og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder om events, gå-hjem-møder og kurser. Nyhedsbrevet Danske Medier kan herudover indeholde annoncer fra interessenter i mediebranchen. 

Danske Medier udkommer med følgende nyhedsbreve: 

  • Nyhedsbrevet Danske Medier udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevet Digitalt udkommer hver fredag i lige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev