Direktivet skal implementeres i dansk ret inden for to år.
Vedtagelsen af et nyt ophavsretsdirektiv faldt tirsdag på plads, da Europa-Parlamentet med 348 stemmer for og 274 imod vedtog det kompromis, der er indgået mellem Kommissionen, Parlamentet og medlemslandene.
Nu mangler kun det endelige ja fra EU’s ministerråd, inden de enkelte medlemslande får to år til at implementere direktivet.
Det er især direktivets artikel 15, som har stor betydning for medierne, idet den indfører en såkaldt publisher’s right. (I det oprindelige forslag var publisher´s right artikel 11).
Bestemmelsen indebærer bl.a. nye rettigheder for udgivere, så de kan kræve et vederlag, hvis andre tjenester ønsker at bruge deres indhold. Beskyttelsen omfatter dog ikke ”enkelte ord eller meget korte uddrag”, også kaldet snippets.
Dermed vil artikel 15 være med til at beskytte mod en række af de former for digital udnyttelse, som skader udgivernes legitime interesser, idet de gør det vanskeligt for udgiverne at tage betaling for redaktionelt indhold på et marked, der i stigende grad er digitalt. Og betaling er en forudsætning for, at medierne kan producere redaktionelt indhold af høj kvalitet.
Danske Medier har deltaget aktivt i den europæiske dagbladsorganisation NME og magasinorganisationen EMMAs arbejde med at sikre, at direktivet beskytter udgivernes rettigheder.
Danske Mediers adm. direktør Morten Langager finder, at direktivet er af stor betydning for udgivernes muligheder for at få økonomi til at skabe redaktionelt indhold i en digital verden, og Danske Medier ser derfor positivt på direktivet, men finder det afgørende, hvordan bestemmelsen om snippets bliver fortolket.
Han siger, at aftalen vil beskytte medierne mod uretmæssig udnyttelse af indholdet og sikre muligheden for en fair kompensation fra techgiganterne og andre, der udnytter mediernes indhold.
Danske Medier vil aktivt forsøge at sikre, at direktivet implementeres i dansk lovgivning, så det sikrer den styrkelse af udgivernes rettigheder, som direktivet lægger op til.
Direktivet kommer også til at medføre en række andre ændringer, herunder fx for videoplatforme som YouTube, der bliver pålagt at indgå aftaler med alle de rettighedshavere, som måtte ønske det. Platforme bliver dog ikke automatisk ansvarlige for brud på ophavsrettigheder i det materiale, som deres brugere uploader, hvis platformene har gjort deres ”bedste indsats” for at opnå tilladelse til brugen og til at forhindre, at indholdet bliver gjort tilgængeligt.
