Phone_DMR_Artikel
 

Det Danske Reklamemarked 2020

IRM har i dag offentliggjort Det Danske Reklamemarked 2020 (Reklameforbrugsundersøgelsen) udarbejdet sammen med Kreativitet & Kommunikation og Danske Medier Research.

Undersøgelsen viser, at den samlede annonceomsætning for 2020 i Danmark faldt med 4,4% i forhold til 2019. Techplatformene sidder på knap 7 ud af 10 digitale annoncekroner.

Danske Medier offentliggjorde for nylig omsætning i 2020 på det digitale annoncemarked i analysen Online Markedsstatistik. Reklameforbrugsundersøgelsen sætter udviklingen på det digitale annoncemarked i relation til de samlede reklameinvesteringer.

Rapporten Det Danske Reklamemarked 2020 viser det samlede overblik over vindere og tabere på annoncemarkedet. I 2020 står vinderne klarere frem end nogensinde før. De udenlandske giganter løber med fremgangen, mens de nationale medier har været under et hårdt pres hele året. Positive vækstrater kan kun findes digitalt og her primært på online video og søgeord. Biograf mærker om nogen konsekvenserne af landets nedlukning. Der henvises i øvrigt til rapporten Online Markedsstatistik 2020 for detaljer om den digitale vækst.

Skandinavien

Udviklingen i annonceomsætningen i Danmark følger med få undtagelser udviklingen i de øvrige nordiske lande. Både de svenske og norske trykte nyhedsmedier oplevede således tilsvarende fald, mens internet stod for de eneste – beskedne – vækstrater. Også her er væksten båret af de internationale aktører.

De skandinaviske data stammer fra IRMs årlige medieomsætningsstatistikker. De overordnende tabeller er til rådighed som appendix til Det Danske Reklamemarked 2020, der kan rekvireres via Danske Medier Research. Ekstern lektor Ole E. Andersen, CBS har medvirket som særlig sagkyndig.

Rapporten kan købes ved at kontakte analysechef Thomas Gynild, tg@dmresearch.dk

Pris for medlemmer af Danske Medier/Kreativitet & Kommunikation er 3.495 kr. ex. Moms. Prisen for ikke-medlemmer er 8.495 kr. ex. moms

Eventuelle spørgsmål kan rettes til

Formand, Dansk Reklameforbrugsundersøgelse, Marianne B. Zederkof, 20765099

Bag undersøgelsen

Foreningen Dansk Reklameforbrugsundersøgelse – der forestår undersøgelsen – er stiftet af Danske Medier, Danske Medier Research og Kreativitet & Kommunikation. Indsamlingsarbejdet er igen i år foregået i samarbejde med IRM – Institut for Reklam- og Marknadsstatistik, der desuden udarbejder både danske og nordiske prognoser for reklamemarkedet.

Læs også

Driftssikker direktionssekretær til Danske Medier

Har du lyst til at blive en del af en organisation i udvikling midt i den politiske samtale i Danmark? Har du flair for koordinering og processtyring? Så kunne jobbet som direktionssekretær til direktionen i Danske Medier måske være det næste skridt i din karriere.

Komplet jury er klar til at lytte

29 kvinder og 28 mænd. 41 gengangere og 16 debutanter. Tilsammen repræsenterer de 57 den største fagjury i PrixAudios historie. Den samlede jury er dermed fundet. Kategorierne er fordelt og jurymedlemmer er klar til at lytte, når der lukkes for indstillinger 31. august.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev