Det er glædeligt, at flere politikere herunder Torsten Schack Pedersen (V), Orla Hav (S) og Mona Juul (K) nu ser ud til at bakke op om behovet for at få rettet op på de uhensigtsmæssigheder, som Folketinget fik vedtaget i hastværket for at få stoppet ågerrenter og gambling for lånte penge. Alle var jo enige om de gode intentioner i loven, men desværre fik man ikke indarbejdet de nødvendige ændringer, som en lang række erhvervsorganisationer herunder Danske Medier gjorde opmærksom på i høringsfasen.
Lovændringerne har gjort det umuligt for en lang række annoncerør at markedsføre produkter, der
ikke er relateret til hverken forbrugslån eller gambling. Det skader både erhverv, der ikke kan
oplyse om deres lovlige produkter, forbrugere, der ikke modtager relevant information, og medier,
der mister annonceindtægter i en i forvejen udfordret konjunktur.
Adm. direktør i Danske Medier, Louise Brincker udtaler:
“Det kedelige resultat er, at man har vedtaget en lov, der afholder banker og leasingselskaber m.v. fra annoncere for produkter, der hverken er relateret til gambling eller kviklån til skade for erhvervsliv, kunder og ikke mindst annoncefinansierede medier. Vi håber, at der nu er grundlag for at få rettet op på problemerne enten ved en hurtig lovændring eller på anden vis,” siger Louise Brincker.
Danske Medier mener, at der er behov for en hurtig ændring af de nye markedsføringsregler. Vi har derfor taget taget kontakt til Erhvervsudvalget. Du kan læse vores brev til udvalgsmedlemmerne herunder.
Allan Sørensen
Digital chef
as@danskemedier.dk
Mobil: 27 83 46 01
Dir. tlf: 33 97 42 81