'Digitalt Brief' er en ny fast klumme, som skrives af Danske Mediers digitale chef, Allan Sørensen. Den forklarer og giver et overblik over regulering, tendenser og udviklinger på det digitale marked.
I denne første udgave af Det Digitale Brief tager vi pulsen på digital regulering i EU-regi og ser nærmere på Googles udfasning af tredjepartcookies. Til sidst tænder vi for det helt lange lys og løfter sløret for et fremtidigt 6G-netværk, som kan få din smartphone til at dufte af burger.
Men vi begynder med Apples udrulning af iOS 14.5, som medfører, at iPhonebrugere meget direkte bliver adspurgt, om de vil tillade, at apps sporer deres adfærd. Det er der kun ca. 25 pct. som vil, viser målinger fra Flurry Analytics. Det er uvist, om det vil føre til noget markant fald i annonceindtægterne for danske app-udgivere, eftersom de kun i begrænset omfang benytter sig af den såkaldte identifier for advertisers (IDFA), der kan beskrives som et ID, der knytter sig til enheden i stedet for browseren.
På det politiske område er trilog-forhandlingerne af den kommende ePrivacy-forordning netop begyndt. For medier og annoncører er de tre centrale emner i forhandlingerne:
- Retten til at kræve samtykke for at give adgang til indhold
- Undtagelser for webstatistik
- Restriktioner på målrettet annoncering
Man skal dog næppe sætte næsen op efter et hurtigt resultat, for EU-Parlamentet vil sandsynligvis yde modstand mod de kompromisser, som Rådet er kommet frem til. Vi bør nok forvente, at det først er under det franske formandskab i foråret 2022, at der opnås enig i EU-regi. Summa Summarum er, at efter fire års forhandlinger – uden nogen markante ændringer – hænger ePrivacy mange af parterne langt ud af halsen.
Til gengæld er der massivt fokus på Digital Services Act (regulering af indhold på platforme) og Digital Markets Act (regulering af konkurrenceforhold til digitale gatekeepers). Rådet er nu kommet med deres foreløbige meldinger til DSA og DMA. I den forbindelse er det værd at notere sig, at den relativt prestigefyldte rolle som tovholder på DSA er tilfaldet danske Christel Schaldemose (S), og at Karen Melchior (B) er udpeget som ordfører på forslaget i EU’s Retsudvalg (JURI).
Der er ikke lagt op til de helt store armbevægelser fra medlemslandenes side. Rådet bakker grundlæggende op om DSA, men stiller enkelte spørgsmål til håndhævelse og krav om identificering af kunder. I forhold til DMA drøftes Kommissionens rolle og medlemslandes muligheder for egne tiltag over for techgiganter.
En række tyske EU-parlamentarikere har også benyttet DSA og DMA til at fremsætte ønsker om yderligere begrænsning af online annoncering. En frisk undersøgelse i seks EU-lande viser dog, at 75 pct. af brugerne fortrækker fri adgang til indhold med målrettet annoncering, hvis alternativet er at betale for adgang. Kun 28 pct. vil betale for nyheder og i gennemsnit kun betale 52 kr. pr. måned. Hverken Kommissionen eller Rådet er tilhængere af et forbud mod målrettet annoncering, hvilket derfor ikke i øjeblikket forekommer videre sandsynligt.
På andre områder har det været nemmere at indføre forbud, og EU har nu vedtaget nye regler, der pålægger platforme at fjerne terror-relateret indhold inden for højst én time. Fra flere sider er der rejst bekymring om, at de nye regler, der træder i kraft om et år, vil medføre, at platformene – som følge af den meget korte tidsfrist og potentielt høje bøde – også vil ende med at slette indhold, der ikke har noget med terror at gøre.
EU har blikket stift rettet mod techgiganterne på en række områder. Fx mener Margrethe Vestager, at Apples regler for deres App Store er urimelige over for konkurrerende udbydere og fratager brugere valgmuligheder. Kommission har derfor indledt en undersøgelse af området, som er under tilsvarende pres i Australien og i USA. Google kan heller ikke undsige sig Kommissionens opmærksomhed, hvor udfasningen af 3-partscookies i Chrome nu bliver undersøgt i forhold til overholdelse af konkurrencereglerne.
Markedet er imidlertid i fuld sving med at indstille sig på en verden uden tredjepartscookies. Publisher platform har fx netop udvidet deres samarbejde til at omfatte Aller. I Sverige kan Schibsted nu matche op mod 2,2 millioner brugere på uge-niveau via deres login. Criteo melder om, at man snart vil kunne kombinere førstepartsdata og kontekstuel målretning, og Adform indgår samarbejde med Magnite om at anvende førstepartsdata. Hvis du vil læse mere om fordele og ulemper ved seks alternative typer data, er der en kort oversigt her.
Som afslutning vil jeg pege på at par artikler til inspiration. De fleste har nok endnu til gode at have adgang til 5G, men allerede nu drøftes det, hvordan fremtidens 6G skal se ud. Udover endnu hurtigere forbindelser forventes teknologien at kunne kombinere billede, lyd, smag, duft og føling. Det er der sikkert nogle innovative virksomheder, der kan få en masse spændende ud af (jeg forudser i hvert fald nogle effektive fastfood-reklamer).
Men mens vi venter på, at vores smartphones begynder at dufte af en bacon-cheeseburger, kan jeg måske i stedet friste med noget digital nyhedsinnovation? I denne artikel ses der nærmere på, hvordan medier som The Guardian, BBC, Financial Times, New York Times og Wall Street Journal udvikler deres digitale nyhedstilbud. Det er måske noget, man kan lade sig inspirere af?
