Publishers right_Holger Rosendal
 

Det skal du og medieordførerne vide om juraen i kulturministerens lovforslag

Analyse: Danske Mediers chefjurist, Holger Rosendal, udlægger juraen i kulturministerens lovforslag om ændring af ophavsretsloven.

Folketinget førstebehandlede 13. april kulturministerens lovforslag om ændring af ophavsretsloven. Der var bred politisk opbakning til lovforslaget, der blandt andet gennemfører den nye EU-publishers’ right. Flere af ordførerne efterlyste dog et bedre overblik over, hvad de enkelte bestemmelser i det teknisk komplicerede lovforslag, kan få af betydning i praksis.

Det overblik bestræber Danske Mediers chefjurist, Holger Rosendal, sig på at levere her.

Hvor går grænsen?

Publishers’ right betyder, at såkaldte informationssamfundstjenester som fx Google fremover skal have samtykke for at kunne anvende uddrag af mediers indhold. Men mediernes nye rettighed omfatter dog ikke links og ”enkelte ord eller meget korte uddrag”.

Ikke mindst den sidste undtagelse gav – forståeligt nok – anledning til ønsker i Folketingssalen om en klarere definition af, hvor grænsen går mellem beskyttede og ikke-beskyttede uddrag af mediernes indhold. For hvornår er et uddrag så kort, at det kan kaldes ”meget kort” og derved ikke er beskyttet af den nye rettighed

Lovforslagets tekst gengiver ordlyden af det direktiv, der ligger til grund, og man skal helt hen på side 37 i bemærkningerne til lovforslaget for at finde vejledning til forståelsen af ”enkelte ord eller meget korte uddrag”. Her forklarer Kulturministeriet, at anvendelsen af enkelte ord eller meget korte uddrag ikke må undergrave udgivernes investeringer i produktion af indhold, og at ordene derfor skal fortolkes sådan, at det ikke påvirker effektiviteten af den nye rettighed.

Ministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en specifik grænse for enkelte ord eller meget korte uddrag, da der er tale om en dynamisk standard, der vil udvikle sig over tid. En definition, der fx omfatter et bestemt antal ord, vil være statisk og ufleksibel. Det må derfor bedømmes konkret, hvor grænsen går mellem et kort uddrag, der er beskyttet, og et meget kort uddrag, der ikke er. Og så er det i øvrigt ministeriets opfattelse, at medierne og techgiganterne selv vil være i stand til at aftale brugbare løsninger.

Fristende med en grænse, som selv en algoritme kan forstå

Hos Danske Medier deler vi Kulturministeriets synspunkter. Det er fristende at forsøge at fastsætte en præcis grænse, som selv en algoritme kan forstå, men dermed vil bestemmelsen ikke længere kunne føre til rimelige resultater i ethvert tilfælde.

For der er en enorm forskel på skadevirkningen af, at der anvendes et enkelt kort uddrag af én artikel – og så den masseudnyttelse af korte uddrag, som i dag finder sted hos nogle af disse omfattede informationssamfundstjenester.

Danske Medier har i sit høringssvar bidraget til en fornuftig forståelse af undtagelsen, men til syvende og sidst må en afgørelse være konkret begrundet i de faktiske forhold.

I de kommende uger behandler Folketingets Kulturudvalg lovforslaget, hvorefter det forventes færdigbehandlet i Folketinget primo juni. Loven skal træde i kraft 7. juni 2021.

Holger Rosendal
Chefjurist, cand.jur.

hrd@danskemedier.dk
Mobil: 22 27 11 10
Dir. nr: 33 97 42 32

Læs også

Executive Assistant til Danske Medier

Er du passioneret for ledelses- og forandringsprocesser? Har du lyst til at blive en del af en organisation i udvikling midt i den politiske samtale i Danmark? Har du flair for koordinering og processtyring? Så kunne jobbet som executive assistant til den adm. direktør i Danske Medier måske være et næste skridt i din karriere.

Danske Mediers høringssvar til ny dansk frekvensstrategi

Danske Medier har med interesse konstateret, den igangværende høring om udkast til ny dansk frekvens strategi. Danske Medier undrer sig over, at foreningen ikke er på høringslisten, men går ud fra at foreningens bemærkninger vil blive inddraget i det videre arbejde.

Da norsk lokalmedie ignorerede antallet af klik, strømmede abonnenterne til

Da Janne Rygh og hendes kolleger begyndte det analysearbejde, som i første omgang endte med 12.000 kategoriserede – og manuelt indtastede – artikler i et excel-ark, havde Amedia næsten ingen rent digitale abonnenter. Tværtimod var de loyale læsere næsten alle sammen bundet op på printavisen. I dag, otte år senere, er halvdelen af abonnenterne rent digitale.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev