Mediernes Årsdag
 

Morten Langager skifter til Dansk Erhverv fra Danske Medier

Pressemeddelelse

Danske Medier og Danske Medier Arbejdsgivers adm. direktør, Morten Langager, stopper i organisationen 1. september. Det sker, da han har takket ja til et job som direktør og direktionsmedlem i Dansk Erhverv. Danske Medier har nu igangsat en proces for at finde afløseren.  

Danske Medier har med beklagelse modtaget en opsigelse fra Morten Langager, der er adm. direktør i Danske Medier og Danske Medier Arbejdsgiver. Morten Langager har valgt at takke ja til et nyt job som direktionsmedlem og direktør for Politik, Analyse & Kommunikation i Dansk Erhverv.

”I den periode Morten har været ansat som direktør er der sket en forrygende udvikling i Danske Medier. Organisationen er blevet moderniseret, publicisme er sat på dagsordenen og foreningen har opnået en række markante politiske resultater. Bestyrelsen og jeg har haft et fortrinligt samarbejde med Morten, og derfor er det med meget stor ærgrelse, at jeg har modtaget beskeden fra Morten,” siger Danske Mediers formand, Jesper Rosener.

Morten Langager siger:

”Der er vanskelige beslutninger, og så er der meget vanskelige beslutninger. Beslutningen om at stoppe i Danske Medier har utvivlsomt været meget vanskelig. Det er en stor ære og en særdeles vigtig samfundsopgave at repræsentere de danske medier, men jeg har fået en mulighed i Dansk Erhverv som jeg ikke kunne sige nej til,” siger Morten Langager.

”Jeg ser nu frem til at skulle være med til at fremme fokus på dansk erhvervsliv og vigtigheden af gode rammevilkår for virksomhederne, men jeg vil altid kæmpe for medierne og betydningen af medierne i samfundet. Det stopper aldrig,” siger Morten Langager.

Danske Mediers formand peger på en række vigtige ting, der er sket i brancheorganisationen det seneste år:

”Vi har fået samlet Danske Medier og Danske Medier Arbejdsgiver i et fælles, slagkraftigt sekretariat. Vi er nået til enighed om foreningens holdning til mediestøtte. Vi har fået moderniseret foreningens digitale platforme. Vi er blevet markant mere synlige i debatten. Vi er kommet med et stærkt udspil i forhold til techgiganterne. Den største kampagne i historien om medierne er gennemført. Det er blevet indført digital nulmoms og vi har igangsat et nyt initiativ, nemlig Mediernes Årsdag, der blev en forrygende succes i det første år,” siger Jesper Rosener.

Morten Langager bliver i Danske Medier frem til udgangen af august, og Danske Mediers bestyrelse går nu i gang med en proces for at finde en ny adm. direktør.

”Vi skal ride videre på den positive bølge, der er skabt i Danske Medier. Mediernes betydning for demokratiet har næppe været større, så vi glæder os til at præsentere en afløser, der kan drive det vigtige arbejde i Danske Medier og Danske Medier Arbejdsgiver videre,” siger Jesper Rosener.

Om Danske Medier – de private mediers talerør
Danske Medier er en brancheorganisation for de private danske medier. Vi kæmper for de journalistisk redigerede medier, det frie ord, den frie uafhængige presse og sunde rammevilkår for mediebranchen. Danske Medier tæller knap 300 medlemmer og næsten 900 medietitler. Læs mere på www.danskemedier.dk.

Kontaktinformation
Danske Mediers bestyrelsesformand, Jesper Rosener telefon: 21 77 20 32
Adm. direktør Morten Langager telefon 20 27 87 71

Læs også

Driftssikker direktionssekretær til Danske Medier

Har du lyst til at blive en del af en organisation i udvikling midt i den politiske samtale i Danmark? Har du flair for koordinering og processtyring? Så kunne jobbet som direktionssekretær til direktionen i Danske Medier måske være det næste skridt i din karriere.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev