Debat
Nu hvor vi har sagsøgt dig for din journalistik, er du jo part i sagen. Og det skal du naturligvis deklarere i dine artikler. Det er budskabet fra advokaten i søgsmålet mod Berlingske-journalist Jonas Rimer Hansen og dennes redaktører. Sagen føjer sig til listen af juridiske finter, som advokater tager i brug for at lukke munden på journalister, der drister sig til at skrive kritisk om deres klienter. Vi ser nærmere på de stadig mere kreative metoder – og på arbejdet med at dæmme op for dem.
Jonas Rimer Hansen har skrevet artikler om webshops, hvor kunder har følt sig snydt. Det har fået ejerne bag, Mark Haugaard og Halfdan Harring, til at indgive et søgsmål mod Berlingske-journalisten og dennes redaktører. Sagsøgeres advokat, Vibeke Borberg, har i den forbindelse fremført, at Jonas Rimer Hansen derfor nu er part i sagen. Og at det bør fremgå af journalistens artikler. Danske Mediers adm. direktør, Mads Brandstrup, understreger, at perspektiverne i det her er meget vidtgående:
”Journalisten her er prisgivet. Uanset udfaldet af en eventuel retssag, så er vedkommende – hvis man skal følge advokatens logik – afskåret fra at dække en væsentlig journalistisk sag, som vedkommende selv har gravet frem,” udtaler Mads Brandstrup til Journalisten.
Og søgsmålet mod Berlingske-journalisten føjer sig da også til listen af kreative metoder, som bliver udtænkt af advokater for at undgå offentlig omtale af deres klienters handlinger (selvom handlingerne har en klar offentlig interesse). Derfor vil Danske Medier også bringe sagen op i den europæiske brancheorganisation, News Media Europe.
Sagen er nemlig kommet frem på et tidspunkt, hvor såkaldte SLAPP’s (strategic lawsuits against public participation) drøftes intensivt i EU med henblik på harmoniseret lovgivning på tværs af medlemslandene. Og den lovgivning har News Media Europe – med input fra bl.a. andre Danske Medier – ti anbefalinger til.
For selvom strategiske søgsmål især er kendt fra europæiske lande, vi ikke normalt ynder at sammenligne os med på pressefriheden, er de også kendt fra Danmark. Således har både Politiken og Ekstra Bladet tidligere indgået forlig for at undgå astronomiske sagsomkostninger.
I en nærliggende boldgade har vi også eksempler, der handler om navneforbud. Her har advokater kontaktet medier og krævet artikler med omtale af deres klienter fjernet fra nettet, selvom disse var publiceret, før forbuddet blev nedlagt. Altså en fjernelse, som loven på ingen måder kræver.
Sagerne med navneforbud falder ikke umiddelbart ind under EU’s lovgivningsarbejde mod SLAPP’s. Sammen med Berlingske-sagen føjer de sig dog til listen af kreative metoder, som altså også i Danmark bliver udtænkt for at lukke munden på kritiske journalister.
For Danske Medier er det essentielt, at pressens og enkelte journalisters frihed ikke forringes hverken i Danmark eller i noget andet europæisk land. Derfor vil Danske Medier løbende have fokus på, hvordan foreningen kan understøtte News Media Europes arbejde på området.
