Newsletters are the internet’s oldest and newest format: Sådan indledte Jan Birkemose sit oplæg, da Danske Medier i onsdags inviterede til netværksmøde for fag- og specialmedierne. Netværksmødet foregik hos DJØF, og her præsenterede oplægsholderne hver deres perspektiv på tendenser og værktøjer.
Der findes mange forskellige måder at gribe arbejdet med nyhedsbrevet an på, men et gennemgående tema for netværksmødet var balancen mellem det personlige nyhedsbrev, der formår at skabe en relation til modtageren, og de øgede muligheder for forholdsvist nemt at automatisere dele af opsætningen og udsendelsen.
Jan Birkemose, der har nyhedsbrevsnetværket ‘sign-up’, kom blandt andet ind på typer af nyhedsbreve illustreret ved de bedste eksempler fra ind- og udland. Han fremhævede det “personaliserede nyhedsbrev”, der er automatiseret, men bruger afsenderens unikke tone-of-voice til at skabe en personlig kontakt, og ‘pop-up nyhedsbrevet’, der i en periode beskæftiger sig med et afgrænset emne.
Selv lavede Jan Birkemose eksempelvis et nyhedsbrev under folketingsvalget, der hver dag gav modtagere et overblik over partiernes og politikernes færden på de sociale medier.
6 tendenser:
Native newsletters
Det personlige nyhedsbrev
Det personaliserede nyhedsbrev
Lokale nyhedsbreve
Pop-up nyhedsbreve
Courses
Fuldautomatiske nyhedsbreve
En nem måde at give nye modtagere værdi og sikre, at de første mails bliver åbnet, og dermed ikke ryger i spam næste gang, er at lave en række mails, der sendes til nye modtagere de første uger. Det kan eksempelvis være et mini-kursus indenfor et bestemt emne. Disse kunderejser, eller ‘customer journeys’, skal sættes op én gang og er dermed en effektiv måde til at illustrere ekspertviden og opbygge brand-kendskab til nye modtagere.
Det tekniske set-up bag automatiserede nyhedsbreve kan blandt andet løses ved hjælp af et RSS-feed, der automatisk henter indhold fra en hjemmeside og ned til indholdsblokke, der derefter trækkes ind i en skabelon. Der er ligeledes mulighed for at gøre udsendelsen automatisk. Disse typer nyhedsbreve bruges typisk til opsamling – f.eks. ugens tophistorier.
Segmentering forbedrer oplevelsen hos modtageren
I arbejdet med simpel automatisering kan man eksempelvis segmentere sin modtagerliste, sådan som DJØF-bladet gør i deres udsendelse. På den måde kan nyhedsbrevets overskrifter og rækkefølgen i historierne tilpasses og vinkles alt efter, hvad der bliver opfattet som mest relevant af modtageren.
DJØF arbejder derudover med data, der er tilgængelig i de fleste mail-udsendelsesprogrammer, f.eks. åbningstidspunkter og kliks. For at finde ud af, hvad ens modtagere ønsker af indhold, kan man blandt andet spørge direkte i mailen og sætte knapper op med svarmuligheder, der derefter placerer modtageren i et bestemt segment.
Test, test, test!
Mulighederne for at teste, hvad der (ikke) virker for ens nyhedsbrev, er kun blevet flere og bedre siden nyhedsbrevet igen er vundet frem blandt virksomheder og ikke mindst medier. Den helt simple A/B splittest foretages ved at lave to versioner af nyhedsbrevet med en lille variation – f.eks. emnefeltet, en overskrift eller et designelement – og udsende dem hver til en lige stor gruppe modtagere. Ved derefter at analysere åbnings- og klikrater, kan man over tid spore sig ind på, hvordan man bedst rammer sin målgruppe(r).
Læs mere om oplægsholderne:
I 2023 fortsætter Netværksmøderne, og datoer vil fremgå på Danske Mediers hjemmeside og i nyhedsbreve i løbet af det nye år.
