Arkivfoto: Henrik Lüthcke
 

Danske Medier: Godt minister vil sikre mulighed for tv-optagelser af byrådsmøder

Pressemeddelelse

Danske Medier henvendte sig den 5. maj til indenrigs- og boligminister Christian Raabjerg-Madsen med en opfordring til, at de kommuner som for eksempel Herlev, der endnu ikke har tilladt journalister at optage kommunalbestyrelsesmøder, at få det tilladt. Nu er der tikket et svar ind fra ministeren, som adm. direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, ser med positive øjne på.

Danske Medier rettede henvendelse til ministeren på baggrund af tilbagemeldinger fra flere lokale medier, der har gjort foreningen opmærksom på, at det i mange kommuner ikke er muligt for medier at optage lyd og billeder fra de åbne møder i kommunalbestyrelser til brug for reportager på mediernes websites og sider på sociale medier.

Danske Medier mener, at det er vigtigt, at medierne kan dække kommunalbestyrelsens møder både gennem skriftlige referater, men også ved anvendelse af lyd og billeder på samme måde, som medierne følger arbejdet i Folketinget. Med mediernes brug af reportager i lyd og billede sættes debatten fra møderne i perspektiv og gives en redaktionel kontekst, som vil kunne øge interessen for det kommunalpolitiske arbejde blandt kommunens borgere og dermed bidrage til at styrke lokaldemokratiet.

Ministeren skriver i sit svar, at han vil opfordre Kommunernes Landsforening (KL) til, at de kommunalbestyrelser, der endnu ikke streamer deres møder og/eller tillader mediernes optagelse af møderne, tager initiativer med henblik på at sikre dette. Derudover understreger ministeren, at han er stor tilhænger af mest mulig åbenhed om kommunalbestyrelsesmøderne rundt om i landet, da han mener, at det vigtigt for den offentlige debat og for borgernes indsigt og engagement i det lokale demokrati.

"De argumenter, der er for ikke at tillade, at medier kan filme og lave lydoptagelser, er antikverede efter vores opfattelse. Det er på kommunalbestyrelsesmøderne, at den politiske behandling af en sag finder sted, og det har borgerne en ret til at vide og høre, hvad der sker. Når Folketinget kan finde ud af at få det til at fungere, så bør den enkelte kommunalbestyrelse i Danmark ikke have noget problem. Det er derfor meget positivt, at vi får ministerens ord for, at der skal gøres noget for at ændre på journalisters mulighed for at optage kommunalbestyrelsesmøder. Vi ser frem til, at det forhåbentligt snart bliver en realitet for journalister i hele landets kommuner," lyder det fra Mads Brandstrup, adm. direktør i Danske Medier.

Læs nyhed fra Herlev Bladet her.

Kontakt

Mads Brandstrup

mab@danskemedier.dk
Mobil: 92 82 32 84

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev