På Folkemødet præsenterede Danske Medier i dag en ny undersøgelse lavet i samarbejde med Kantar Gallup og Ritzau om danske unges nyhedsvaner og brug af sociale medier. Med en paneldebat blev der stillet skarpt på vigtige spørgsmål om de unge som fremtidens mediebrugere, og hvordan vi klæder dem på til at forholde sig kritisk i et digitalt nyhedsunivers.
Når de unge får nyheder, sker det i høj grad gennem sociale medier. Samtidig forholder næsten halvdelen sig ikke kritisk til de nyheder, de mere eller mindre falder tilfældigt over på sociale medier. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse af Danske Medier, hvor 250 unge mellem 13-19 år blev fulgt i en uge i forhold til deres nyheds- og mediebrug.
På Folkemødet stod Danske Medier for en debat med adm. direktør Mads Brandstrup i spidsen som moderator. Paneldeltagerne, bestående af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), ansv. chefredaktør Karl Erik Stougaard, Det Nordjyske Mediehus, indholdsdirektør Lotte Lindegaard, TV2 og folkeskolelærer og uddannelseskonsulent Aslak Gottlieb, medieundervisning.dk, skulle forholde sig til vigtige spørgsmål med fokus på de unges nyhedsvirkelighed, og hvad medier og uddannelsesinstitutioner kan gøre for at hjælpe unge til bedre at kunne forholde sig kritisk til nyheder fra sociale medier som TikTok og Facebook.
Debatten blev kickstartet med et interview med to 18-årige, hvor den ene havde deltaget i selve undersøgelsen. Fra deres perspektiv blev der efterlyst mere information og vejledning i undervisningen, der guider dem til, hvad de skal være opmærksomme på, når de møder nyheder på sociale medier, som optræder side om side med underholdning og indhold, der ikke nødvendigvis bygger på fakta.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil pointerede, at skoler og medier bør styrke deres indsats i forhold til både at nå ud til den yngre målgruppe og sætte dem bedre ind i, hvordan man er kildekritisk overfor indhold på sociale medier.
Adm. direktør i Danske Medier mener i den forbindelse, at medierne har et ansvar for at gøre mere for at møde de unge, hvor de er:
"Jeg tror, vi skal erkende, at første slag i kampen om de unges opmærksomhed står på de sociale medier. Det betyder, at vi skal turde lade os inspirere af den fortælleform, som fungerer på netop de platforme til at fortælle de historier, som vi mener er vigtige," siger Mads Brandstrup.
Det er også et spørgsmål om at passe på demokratiet i fremtiden, hvor unge skal kunne skelne mellem fakta og misinformation i en verden, hvor de to ting florerer vidt og bredt i det digitale univers, understreger direktøren:
"Det er afgørende for vores demokrati, at de unge forholder sig kritisk til oplysning i den verden, som vi lever i, og som de er med til at forme i fremtiden. Det er en samfundsmæssig opgave for både medier, politikere og uddannelsesinstitutioner at klæde de unge på til at kunne begå sig i nyhedsverdenen, uanset om nyhederne kommer fra traditionelle nyhedsmedier eller fra sociale medieplatforme som TikTok."