Medier_stock
 

Europæiske mediehuse indgiver klage mod Google

Pressemeddelelse

European Publishers Council (EPC), der repræsenterer en række af de største mediehuse i EU, herunder i Danmark, har i dag indgivet en klage over, at Google gennem mange år har misbrugt deres dominerende position til at presse konkurrenter ud af markedet for online annoncering.

Danske Medier støtter klagen og ønsker, at EU-Kommissionen holder Google ansvarlig for en eventuel konkurrenceforvridende adfærd og sætter ind med ændringer af forholdene.

Mads Brandstrup, adm. direktør Danske Medier:

”Vi håber på, at det lykkedes EU-Kommissionen at få afdækket, om Google misbruger deres markedsposition inden for online-annoncering, og, hvis det er tilfældet, hurtigt og effektivt får rettet op på problemet, så vi ikke bare ser en bødesag, der trækker ud i årevis. Vi forventer, at EU-Kommissionen vil inddrage den seneste klage fra EPC i deres igangværende undersøgelse af Google.”

Google opkøbte en af de ledende annoncesystemer, DoubleClick, tilbage i 2007, og har siden kunne udnytte fordelene fra deres store antal brugere og massive datamængder fra deres mange tjenester (søgemaskine, YouTube, Google Analytics mv.) til at udbygge deres markedsposition.

Det er ikke let for andre aktører at komme ind i markedet, fordi det er ikke nok at have en velfungerende teknologi og konkurrere på pris. På det digitale annoncemarked er det i høj grad afgørende at have volumen – det gælder både som køber sælger af annonceplads.

Googles dominerende markedsposition er til skade for både annoncører, der betaler en højere pris, og annoncebærende medier, der modtager en lavere betaling for deres annonceplads, hvilket i sidste ende skader forbrugerne.

”Grundlaget for klagen illustrerer med alt tydelighed, hvor vigtigt det er, at også den danske regering sætter handling bag ambitionerne om at regulere big tech, så vi ad EU-lovgivningens vej kan sikre fair konkurrence på området blandt andet gennem Digital Markets Act, der skal give mere gennemsigtighed og indføre ændringer, der reelt kan rette op på konkurrencevilkårene i markedet for online annoncering,” understreger Mads Brandstrup.

Danske Medier mener, at sagen understreger, hvor vigtigt det er at få skærpet rammerne for techgiganternes ageren.

Derfor opfordrer Danske Medier regeringen til hurtigst muligt at rette henvendelse til det franske EU-formandskab for at etablere en tæt kontakt om EU-lovgivning på området, herunder i forhold til Digital Markets Act, der lige nu er til forhandling.

Kontakt

Mads Brandstrup

mab@danskemedier.dk
Mobil: 92 82 32 84

Læs også

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2026-2030

Danske Medier blev 16. september 2026 tilfældigt gjort opmærksom på Justitsministeriets høring vedrørende ovenstående udkast til lovforslag, som har direkte og væsentlig betydning for mediernes muligheder for at bedrive forsvarlig journalistik, herunder retsreportage. Ikke desto mindre har departementet ikke fundet det relevant at høre Danske Medier til trods for mediernes åbenlyse interesse for lovforslag, som kan få stor betydning for redaktionel virksomhed.

Tilliden til de publicistiske medier står stærkt

Ny analyse viser, at danskerne fortsat har høj tillid til de publicistiske medier. Professor David Nicolas Hopmann peger på, at det afspejler et velfungerende dansk mediesystem, hvor medierne løfter en vigtig samfundsopgave. Men tilliden må ikke tages for givet.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

* Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev