Erhvervs- og Vækstministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1260 København K
Bemærkninger til EU-Kommissionens høring vedr. evalueringen af den europæiske forbruger- og markedsføringslovgivning
Danske Medier takker for lejligheden til at fremkomme med bemærkninger til brug for regeringens svar på EU-Kommissionens høring vedr. evalueringen af den europæiske forbruger- og markedsføringslovgivning.
Danske Medier har noteret, at formålet med EU-Kommissionens fremsendte spørgeskema er at evaluere om de seks EU-direktiver på forbruger- og markedsføringsrettens område fortsat anses for egnet til formålet, eller om der er brug for ændringer. Da EU reguleringen er af stor betydning for såvel forbrugerne som de erhvervsdrivende, finder foreningen det positivt, at der tages initiativ til dette ”fitnesscheck” af de pågældende regler.
Danske Mediers svar til udvalgte spørgsmål i spørgeskemaet følger nedenfor efter foreningens generelle bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Danske Medier skal indledningsvis bemærke, at det er af afgørende betydning, at de fælles EU regler indebærer en afbalanceret afvejning mellem erhvervs- og forbrugerinteresser, således at reglerne værner om forbrugerrettigheder uden at skabe unødige byrder og pligter for de erhvervsdrivende. Det bemærkes i den forbindelse, at de administrative byrder for erhvervslivet på forbruger- og markedsføringsrettens område i stor udstrækning stammer fra EU-reguleringen, og at evalueringen bør benyttes som en tiltrængt lejlighed til at undersøge, hvorvidt nogle af disse administrative byrder med fordel kan fjernes eller mindskes.
De EU retlige regler har til formål at sørge for et velfungerende indre marked med dertil hørende lige og fair konkurrencevilkår. Dette forudsætter en ensartet fortolkning og håndhævelse af reglerne i de forskellige medlemslande, og Danske Medier skal derfor opfordre til, at dette væsentlige element inddrages i evalueringen og de fremtidige overvejelser om en eventuel revision af de pågældende direktiver.
Foreningen finder dog allerede nu anledning til at påpege, at der ses at være en stor usikkerhed om den rette fortolkning af centrale bestemmelser i direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), der bl.a. giver sig udslag i forskellige regler og implementering i medlemslandene. Det gælder fx i relation til, hvorledes reglerne om skjult reklame skal fortolkes i forskellige sammenhænge, herunder på de sociale medier.
Det er ligeledes uklart, hvilke muligheder den erhvervsdrivende reelt har til at gøre oplysninger tilgængelige for forbrugeren på anden vis, såfremt det anvendte medie indeholder begrænsninger i ”tid eller rum”, jf. artikel 7, stk. 3 om vildledende udeladelser. Dette har stor betydning for vurderingen af, hvorvidt oplysningspligten er opfyldt og dermed om den erhvervsdrivendes fremgangsmåde (”handelspraksis”) anses for at være vildledende eller ej.
Udbredelsen af de sociale medier og muligheden for at interagere med brugerne på disse sites rejser også en række fortolkningsspørgsmål på det markedsføringsretlige område. I dette tilfælde er det E-databeskyttelsesdirektivets regler om uanmodet elektronisk markedsføring, der bør gennemgås med henblik på at sikre, at direktivets bestemmelser er i tråd med de mange nye digitale måder at rette henvendelse til fysiske personer på.
Der er ganske enkelt et presserende behov for at evaluere direktiverne i lyset af den teknologiske udvikling, herunder at sikre at reglerne tilpasses de nye medieplatforme og understøtte muligheden for at gøre brug af de mange nye elektroniske devices såvel nu som fremover.
Udvalgte spørgsmål i spørgeskemaet
Side 53”The marketing/pre-contractual information requirements currently included in the Unfair Commercial Practices Directive, Price Indication Directive and Consumer Rights Directive should be regrouped and streamlined”
Danske Medier kan tilslutte sig dette synspunkt, da det er vigtigt, at EU-direktiverne ikke indeholder modstridende forpligtelser, ligesom det er uhensigtsmæssigt, at flere regelsæt regulerer de same spørgsmål. Dette giver anledning til uklarhed og usikkerhed i relation til forbrugernes rettigheder og de erhvervsdrivendes pligter samtidig med, at det modvirker effektiviteten af reglerne.
Side 54 “The information given to consumers at the advertising stage should focus on the essentials whilst more detailed information should be required only at the moment before the contract is included”
Foreningen er meget enig i denne betragtning. Informationer der gives til forbrugerne i forbindelse med markedsføring skal begrænses til de væsentligste oplysninger. Prioriteringen af, hvilke oplysninger der skal gives i forbindelse med selve markedsføringen, er en hensigtsmæssig disposition også set i relation til, at forbrugerne ofte kan have svært ved at forholde sig til de mange oplysninger, som de præsenteres for, når de læser/ser/ hører en reklame. Dertil kommer at oplysningspligten også er gældende i den prækontraktuelle fase inden et køb, hvor oplysningerne typisk har større relevans for den enkelte forbruger.
Ovenstående giver i øvrigt anledning til at påpege, at omfanget af pligttekst, der skal gives i dag ved markedsføring af forskellige produkter og tilbud er blevet uforholdsmæssigt omfangsrigt og meget pladskrævende. Dette medfører, at pligtoplysningerne langtfra altid er velegnet til at blive præsenteret samtidig og i samme medie som selve markedsføringen. Dertil kommer, at det også levner mindre og mindre plads til udformningen af det kommercielle budskab.
Udfordringen med det stigende omfang af pligttekster i markedsføringen kan naturligvis ikke løses med denne evaluering, men det er et reelt problem, som bør adresseres og inddrages i overvejelserne om eventuelle ændringer og opdateringer af den EU retlige forbruger – og markedsføringsret. Det er i den forbindelse også nødvendigt at se på, hvilke muligheder, som den teknologiske udvikling giver i forhold til at vise pligttekst på andre platforme eller på andre måder. Endelig er det også essentielt, at lovgiver tager højde for de mange nye elektroniske devices med fx begrænset skærmplads, som kan gøre det vanskeligt for de erhvervsdrivende at opfylde detaljeret formkrav om synligheden og placeringen af pligttekst i reklamer, særligt når man ikke ved, hvilket device forbrugeren vælger at tilgå det konkrete indhold på.
Side 54 “Online platform providers should inform consumers about the criteria used for ranking the information presented to consumers”
Danske Medier er som udgangspunkt ikke uenig i, at det kan være gavnligt for såvel forbrugerne som de erhvervsdrivende, at der er gennemsigtighed i forhold til hvilke kriterier, der lægges vægt på, når der fx vises testresultater og foretages pris- og produktsammenligningerne. Det fremgår dog ikke af spørgeskemaet, hvilke tjenester og/eller situationer, der specifikt tænkes på, og allerede af denne grund, lader spørgsmålet sig ikke umiddelbart besvare, da svaret må afhænge af de nærmere omstændigheder ved den pågældende tjeneste.
Foreningen har i øvrigt noteret, at EU Kommissionen i sin meddelelse om onlineplatforme og det digitale indre marked synes at anlægge en meget bred fortolkning af begrebet ”online platforme”, der kan omfatte alt fra søgeresultater, brugeranmeldelsestjenester og dealsites til indeks og meget mere. Foreningen formoder, at det ikke er intentionen at indføre yderligere – og meget detailorienteret – EU-retlige regler for en bred gruppe af onlineplatforme af meget forskelligartede karakter. Ved særlige afgrænset typer af onlinetjenester bør et eventuelt behov for konkrete anvisninger med fordel kunne klares med nationale vejledninger, der udformes under hensyntagen til de relevante EU regler.
Side 54 “Consumer protection against commercial practices should be strengthened by introducing a right to individual remedies, e.g. compensation and/or invalidity of the contract when the consumer has been misled into signing a disadvantageous contract”
Det nærmere indhold af en eventuel ny særskilt adgang til erstatning og/eller ophævelse af kontrakten i tilfælde af vildledning fremgår ikke af Kommissionens spørgeskema, og det er af samme grund svært at forholde sig til ovenstående. Foreningen finder dog anledning til bemærke, at de danske aftaleretlige regler samt købelovens bestemmelser om forbrugerens mangels beføjelser er velfungerende og bør som udgangspunkt ikke ændres.
Side 56 “The notion of vulnerable consumers should be reviewed/updated. Under current EU law vulnerable consumers are those that are particularly vulnerable to unfair commercial practices because of their mental or physical infirmity, age or credulity”
I direktivet om urimelig handelspraksis opregnes tre specifikke forbrugergrupper, der som følge af deres mentale eller fysiske handicap, alder eller godtroenhed kan være mere sårbare over for en given handelspraksis end gennemsnitsforbrugeren. Direktivteksten giver umiddelbart indtryk af, at denne opregning er udtømmende, men Kommissionens netop udstedte vejledning er desværre knap så klar og kan give anledning til tvivl om, hvor mange typer af særligt sårbare forbrugergrupper, der rent faktisk kan være tale om, herunder om de tre særskilte grupper alene er tænkt som eksempler.
Denne uklarhed er meget uhensigtsmæssig og ikke mindst retssikkerhedsmæssig betænkelig for de erhvervsdrivende, der kan risikere sanktioner, såfremt de i deres markedsføring ikke tager tilstrækkelig højde for samtlige sårbare forbrugergrupper omfattet af direktivet. Rækkevidden af begrebet bør derfor præciseres.
Danske Medier finder i den forbindelse, at de nuværende kriterier om mentale eller fysiske handicap, alder eller godtroenhed, er forholdsvis brede og må antages at dække de relevante situationer, hvor en gruppe af forbrugere kan være særligt sårbare.
Side 56 “There should be additional requirements for the protection of vulnerable consumers as regards standard contract terms”
Danske Medier finder på det foreliggende grundlag ikke, at der skulle være påvist behov for yderligere skærpelser på dette område.
Side 56”The notion of average consumer should be reviewed/updated. According to the case law of the EU Court of Justice, the average consumer is defined as reasonably well-informed and reasonably observant and circumspect, taking into account social, cultural and linguistic factors.”
Danske Medier kan umiddelbart tilslutte sig forslaget om, at der sker en præcisering af begrebet gennemsnitsforbruger, såfremt dette sker i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, der har anlagt en afbalanceret og rimelig fortolkning. Da begrebet ikke er statisk og de nationale domstole/myndigheder selv skal foretage en konkret vurdering i de enkelte sager, er det vigtigt, at begrebet er klart afgrænset, da dette modvirker, at begrebet fortolkes og håndhæves forskelligt afhængig af medlemslandet m.m.
Side 57 “Consumer protection should be strengthened by making sure that non-compliant businesses face truly dissuasive sanctions amounting to a significant % of their yearly Turnover”
Danske Medier kan ikke støtte et generelt forslag om, at virksomheder, der overtræder forbruger- og markedsføringsregler, skal straffes med en væsentlig andel af deres omsætning.
Foreningen er opmærksom på, at forslaget formentlig er inspireret af sanktionsniveauet på det konkurrenceretlige område, og senest også af bødeberegningsmodelen i persondataforordningen. Foreningen mener dog ikke, at indførelsen af så store bøder er hverken proportionel eller berettiget på overtrædelser af forbruger- og markedsføringsretlige regler, da disse ikke har tilnærmelsesvis samme alvorlige eller vidtrækkende konsekvenser.
Sanktionsniveauet på overtrædelser af forbruger- og markedsføringsretlige regler må dertil indebærer overvejelser omkring overtrædelsens karakter, herunder fx om der er tale om førstegangsovertrædelser eller om der er tale om grove, bevidste og gentagne overtrædelser. Sidst men ikke mindst bør spørgsmålet om håndhævelse inddrages, da en effektiv håndhævelse af overtrædelser også har betydning for, hvorvidt en strafsanktioneret regel anses for at have en præventiv virkning.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet. Henvendelse kan rettes til undertegnede på tlf. 3397 4000 eller e-mail cm@danskemedier.dk.
Med venlig hilsen
Danske Medier
Christina Mary Moshøj
Seniorkonsulent, cand. jur.
