Høringssvar vedr. lovforslag L 187 – Øget offentlighed ved Rigsrettens forhandlinger

Danske Medier har med tak modtaget lovforslag L 187 om ændring af lov om rigsretten, der har til formål at tilvejebringe øget offentlighed ved Rigsrettens forhandlinger ved at tillade transmission af lyd og billeder i de dele af rigsretssagen, der i forvejen er omfattet af offentlighed.

Danske Medier støtter forslaget, der efter foreningens opfattelse vil styrke offentlighedens adgang til at følge rigsretssager, som er af væsentlig samfundsmæssig betydning og vigtige for borgernes indsigt i den udøvende magts forvaltning af magten.

Offentlighed i rigsretssager af afgørende betydning

At der i videst muligt omfang skal være offentlighed i retsplejen følger af grundlovens § 65, stk. 1, og fremgår endvidere udtrykkeligt såvel af retsplejelovens § 28 a, som af lov om rigsretten § 12. Offentlighedsprincippet er en vigtig retssikkerhedsgaranti, dels derved at det bidrager til, at de implicerede parter i en retssag ikke udsættes for vilkårlige afgørelser, og dels ved at offentligheden kan tilegne sig viden om retsplejen og aktuelle sager af interesse for samfundet.

En rigsretssag er en særdeles usædvanlig begivenhed, som vil være genstand for betydelig offentlig interesse. En rigsretssag er i sagens natur anderledes end en almindelig straffesag, da der er tale om en sag, der ikke blot berører de enkelte implicerede i retssagen. En rigsretssag har en lang større berøringsflade, idet en rigsretssag vedrører ”kernen” i et demokratisk samfund – nemlig hvordan en minister i en regering forvalter det embede, som den pågældende har fået betroet. I rigsretssager er det således heller ikke hensynet til de implicerede ministres privatliv, sædeligheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed, der vejer tungt, men til gengæld den enkelte borgers åbenbare interesse i at kunne følge Rigsrettens forhandlinger, uanset vedkommendes bopæl og praktiske mulighed for at være til stede i Rigsretten.

Dette taler for, at det under offentlige retsmøder ved Rigsretten – modsat hovedreglen ved retsmøder ved domstolene i øvrigt, hvor der kun undtagelsesvist kan gives tilladelse – bør være tilladt at optage og transmittere billeder og lyd, medmindre Rigsretten, når særlige grunde foreligger, forbyder dette.

Begrænsning af personkredsen, der kan optage og transmittere

Danske Medier anerkender, at der kan være retssikkerhedsmæssige problemstillinger forbundet med en generel tilladelse til frit at transmittere lyd og billeder fra rigsretssager – ikke mindst i dag – hvor alle har let adgang til at optage og transmittere billeder og lyd via deres mobiltelefoner og derved også til fx at publicere det optagne på de sociale medier. Dette kan tale for, at Folketinget overvejer, hvorvidt personkredsen, der kan optage og transmittere lyd og billeder i rigsretten, bør begrænses til relevante persongrupper, der foruden medierne fx kan omfatte advokater, anklagere, bevogtningspersonale m.m. Der henvises i den forbindelse til retsplejelovens § 32, stk. 3, hvor afgrænsningen netop tager hensyn til de pågældende persongruppers arbejdsmæssige behov, og de funktioner, som de varetager.

Medierne har i praksis en væsentlig rolle at spille i forhold til at sikre offentligheden den fornødne nyhedsdækning fra retssager og derved indsigt i retsplejen, herunder rigsretssager. Betydningen af denne journalistiske nyhedsformidling er generelt anerkendt og afspejles konkret i forskellige lovbestemmelser, der har til formål at understøtte offentlighedsprincippet, herunder ovennævnte bestemmelse i retsplejeloven.

Udtaleret

Rigsrettens afgørelse om at forbyde optagelse og transmission af lyd og billeder samt efterfølgende offentliggørelse træffes ifølge lovforslaget ved kendelse. Dette finder foreningen hensigtsmæssigt og skal i den anledning bemærke, at dette principielt bør medføre, at personer omfattet af retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 og 4, bør have mulighed for at udtale sig, inden retten træffer sin afgørelse.

Der henvises til de gældende regler om udtaleret i retsplejeloven, der gælder for redaktører og redaktionelle medarbejdere ansat ved medier omfattet af medieansvarsloven.

Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet. Henvendelse herom kan rettes til undertegnede på telefon 3397 4000 eller mail cm@danskemedier.dk.