Høringssvar
Danske Medier har modtaget Kulturministeriets forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven) og ønsker at fremkomme med enkelte bemærkninger til lovforslaget.
Danske Medier finder principielt, at enhver indgriben i medievirksomhedernes økonomiske rammevilkår bør hvile på objektive og gennemsigtige kriterier. Det gælder adgang til forskellige støtteordninger såvel som særbeskatninger af medier, som der er tale om med nærværende lovforslag. Mediebranchen står i en brydningstid, hvor en række ydre forhold som eskalerende inflation, voksende energi- og produktionspriser sammen med techgiganternes indtog på annoncemarkedet betyder, at mange medievirksomheder går en usikker fremtid i møde. Derfor er det afgørende, at rammevilkårene for mediedriften er forudsigelige og forståelige, og at den i forvejen usikre økonomiske situation ikke forværres af ugennemtænkte politiske indgreb.
Som et lille sprogområde i en globaliseret verden er det samtidig nødvendigt, at man politisk søger at understøtte det dansksprogede medieindhold, hvis dette også i fremtiden skal bibeholde sin plads hos de danske mediebrugere. Danske Medier bifalder derfor aftalepartiernes politiske ambition om at sikre, at udenlandske techplatforme bidrager til den fortsatte produktion af dansksproget indhold. Således finder Danske Medier det også positivt, at provenuet fra det foreslåede kulturbidrag skal tilfalde public service-puljen til glæde for blandt andet de kommercielle radiostationer, podcastproducenter og mediebrugere generelt.
Danske Medier har samtidig den grundlæggende holdning, at man ikke politisk bør gøre det dyrere at bruge medier. Med kulturbidraget er der en indbygget risiko for, at kunder opsiger deres abonnement på det ene medie, fordi prisen for et andet medie – herunder en streamingtjeneste – stiger. Der er således tale om en svær balancegang mellem ønsket om støtte til dansksproget indholdsproduktion på den ene side og en potentiel uhensigtsmæssig afgift på medieforbrug på den anden. Derfor anbefaler Danske Medier, at man foretager en forbrugerøkonomisk vurdering af forslagets konsekvenser.
Danske Medier finder det fornuftigt at pålægge udenlandske aktører, der lukrerer på det danske marked, en pligt til at bidrage til dansksproget indhold, men finder det samtidig uklogt og urimeligt, at danske tjenester, der i udpræget grad i forvejen bidrager til denne produktion, underlægges samme afgifter. For så vidt angår danske nyhedsmedier er det foreningens vurdering, at lovforslaget i sin nuværende form ligefrem vil være en økonomisk hæmsko for mediernes publicistiske ambitioner om at producere og udgive korte aktualitets-videoklip og -programmer, “video explainers” og lignende. Denne form for videoproduktion bør derfor undtages helt generelt.
For at sikre, at den politiske ambition gennemføres på den mest fornuftige måde og rammer de aktører, som den er tiltænkt, vil Danske Medier endvidere opfordre aftalepartierne til at genoverveje regeringens oprindelige forslag om en såkaldt trappemodel, hvor man pålægger streamingtjenester en mindre bidragssats, når tjenesten investerer mere i dansksproget indhold. Foreningen anerkender, at undtagelsen af indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed fra den bidragspligtige omsætning, trækker i den rigtige retning, men det er Danske Mediers vurdering, at dette ikke er tilstrækkeligt.
Afslutningsvis er Danske Medier bekymret over forslagets afsnit vedrørende registreringspligt af medier, der risikerer at blive omfattet af pligten til kulturbidrag. Danske Medier mener, at et frit mediemarked blandt andet understøttes af, at nye medieinitiativer kan iværksættes uden at disse først skal lade sig registrere ved en offentlig myndighed. Således opfordres der til, at denne del af forslaget udgår af det endelige lovforslag.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet. Henvendelse herom kan rettes til undertegnede på e-mail mab@danskemedier.dk.
Venlig hilsen
Danske Medier
Mads Brandstrup
Adm. direktør
