Kristeligt Dagblad har udsendt et redaktionelt årsregnskab, der på 20 sider fortæller om året 2015, som det formede sig for redaktionen – herunder om de redaktionelle processer, læsertilfredshed, oplagsudvikling og en række kendte læseres vurdering af, hvad der er det bedste og det værste ved Kristeligt Dagblad.
Avisens ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager fremhæver i årsregnskabet, at ”vi leverer public service, hvilket bedst kan oversættes ved, at vi er i offentlighedens tjeneste. Vi forlanger og forventer åbenhed og gennemsigtighed af vores omverden, og den vil vi også gerne selv levere”.
Regnskabet viser, at læsere af Kristeligt Dagblad i gennemsnit bruger 57 minutter om dagen på at læse avisen, og at 61 pct. af læserne siger, at de er “meget tilfredse” med avisen, mens 35 pct. erklærer sig “tilfredse”