Folketingsmedlemmerne Jacob Bjerregaard (S) og Karsten Lauritzen (V) nuancerer nu deres kritik af medierne, efter at de en dag har fulgt arbejdet på Berlingskes redaktion.
De to politikere kritiserede i en kommentar i Berlingske i maj kvaliteten i medierne. Se indlægget på http://danskemedier.dk/nyhed/skarp-kritik-fra-to-folketingsmedlemmer-af-kvaliteten-i-medierne/
Kommentaren fik Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen til at invitere de to politikere til at følge arbejdet på avisen.
I en kommentar i Berlingske torsdag skriver de to politikere, at besøget ”kalder på en nuancering af vores oprindelige kritik”
– Efter en dag i chefredaktionens fodspor bed vi særligt mærke i den betydelige evaluering og selvkritik, der løbende pågår. Vi er dog noget i tvivl om, i hvilket omfang denne finder sted på tabloidaviserne, når man læser nyheder som ”Stressede mænd tænder på store kvinder” og ”Stjernes bagdel udløste jubel i vandlandet”, skriver de to politikere.
De kommer med fire forslag til at højne kvaliteten i medierne. Det er: Øget adgang til viden, forlæng den journalistiske hukommelse, få de virkelige eksperter på banen og mindre proces-mere substans.
Læs kommentaren og politikernes råd på http://www.b.dk/kommentarer/rapport-fra-det-journalistiske-maskinrum