Mørket har sænket sig over den politiske beslutningsproces i en højere grad end partierne bag den nye offentlighedslov lagde op til, da loven blev vedtaget for knap tre år siden.
Dengang var det vigtigt for flertallet Socialdemokraterne, Venstre, radikale, Socialistisk Folkeparti og konservative, at lovens nye bestemmelser om afslag på aktindsigt i forbindelse med ministerbetjening skulle fortolkes og anvendes restriktivt, og at bestemmelsen om at undtage dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer, skulle have et snævert anvendelsesområde.
Dette blev fremhævet af flertallet i betænkningsbidraget – men budskabet er tilsyneladende ikke blevet forstået i de enkelte ministerier, viser den analyse, som dagbladet Information har foretaget af, hvordan de nye bestemmeler er brugt i lovens første 18 måneder.
I 360 tilfælde er ministerbetjeningsreglen brugt til at give afslag , og 50 gange er afslag på aktindsigt givet i dokumenter udvekslet mellem ministerier og folketingsmedlemmer.
Disse tal viser tydeligt, at ministerierne ikke har forstået budskabet fra det politiske flertal om, at de nye bestemmelser skal bruges restriktivt.
Og heller ikke et andet vigtigt budskab fra betænkningen er forstået. Her skrev flertallet, at ”det i forbindelse med en anmodning om aktindsigt skal overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter i videre omfang, end hvad der følger af lovforslaget” – den såkaldte meroffentlighed.
Informations analyse bekræfter, hvad også undersøgelser fra Folketingets ombudsmand har vist, at meroffentligheden kun bruges i ringe omfang.
Det er derfor åbenlyst, at loven ikke er blevet administreret efter de præmisser, som flertallet beskrev i betænkningen før lovens vedtagelse – og derfor er det forståligt, at tre af de fem forligspartier nu ønsker evalueringen fremrykket med henblik på at få genskabt den åbenhed om den politiske beslutningsproces, der var gældende frem til 31. december 2013.
Og når politikerne skal i gang med at se på offentlighedsloven, er det vigtigt, at de også forholder sig til:
- At ministerierne ikke overholder bestemmelsen om, at en anmodning om aktindsigt skal være færdigbehandlet inden syv arbejdsdage efter modtagelsen, med mindre at f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis umuliggør det. Informations analyse viser, at den gennemsnitlige svartid er 35 arbejdsdage og ikke de syv dage, der er beskrevet i loven. Det er vigtigt ikke mindst for mediernes kontrol med administrationen, at anmodninger om aktindsigt behandles hurtigt – og derfor er det et stort problem, at de fleste ministerier ser let på lovens bestemmelser om svarfrister
- At et meget stort antal offentlige virksomheder gennem bekendtgørelser er blevet undtaget fra aktindsigt. Det var en af de væsentlige forbedringer ved den nye offentlighedslov, at offentlige virksomheder omfattes af loven – og derfor er det meget problematisk, at de efterfølgende undtages.
Der er dog lys i mørket. Der er på Christiansborg i dag et flertal for at ændre bestemmelserne om ministerbetjening og udveksling af dokumenter mellem ministre og folketingsmedlemmer. Tre af de fem forligspartier Socialistisk Folkeparti, radikale og konservative er klar til at evaluere og ændre loven nu, men skal ændringer gennemføres før et folketingsvalg, kræver det alle forligspartiers accept.
I en tid, hvor der tales om tillidskrise mellem politikere og befolkningen, vil øget åbenhed om beslutningerne kunne være med til at genskabe tilliden. Derfor – og ikke mindst på baggrund af erfaringerne med ministeriernes (mis)brug af de nye muligheder – bør alle forligspartier tage initiativ til igen at give indsigt i den politiske beslutningsproces.
