Læsertal

Index Danmark/Gallup

Index DK/Gallup er et informationssystem, der måler befolkningens brug af medier, men også forbrugsvaner, interesser, aktiviteter, meninger m.m. Informationerne er derfor opdelt i en Mediedel, et Marketing Index og et Mærkevare Index.

Mediedelen måler læsertal for dagblade, ugeblade, magasiner, fagblade og distriktsblade. Endvidere indgår andre medier, der anvendes som reklameplatform såsom biograf og trafikreklame.

Måling af læsertallene for trykte medier gennemføres af Index Danmark selskabet med Kantar Gallup som leverandør.

Læsertalsmålingen – Index DK/Gallup – udbydes i et samarbejde mellem på den ene side Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation – samt på den anden side Kantar Gallup. Desuden er der en lang række aftaler med andre medieorganisationer og enkeltvirksomheder.

Univers:
12 år og derover (definition gældende fra 1. halvår 2001 og frem)

Metode
De officielle læsertal bygger på ca. 24.000 årlige interviews og offentliggøres kvartalsvis, baseret på 6 måneders indsamling af oplysninger om læsefrekvens. I praksis betyder det, at de frekvensbaserede læsertal illustrerer den gennemsnitlige læsning for en periode på et halvt år.

Læsertallene kan nedbrydes på en lang række demografika og variabler, og tallene benyttes primært til at foretage medieplanlægning/medievurdering.

For at indgå i målingen af læsertal fra Index Danmark kræves det, at det enkelte medie har et relativt stort årligt oplag. Dette skyldes Index Danmarks brede, almene stikprøveunivers baseret på samtlige danskere i alderen fra 12 år. Tommelfingerreglen er, at bladene bør have minimum 4 udgivelser årligt og et årligt oplag større end 120.000. Dog vil særligt geografisk og/eller branchespecifikke afgrænsninger kunne hindre et tilstrækkeligt stort antal respondenter i stikprøven.

For medier, der ikke meningsfuldt kan indgå i læsertalsmålingen, benyttes i stedet kontrollerede oplagstal og/eller egne læseranalyser til dokumentation af rækkevidde og målgruppedækning.

Find mere information om læsertal.

Se de seneste læsertal i Index DK/Gallup.

Thomas Gynild

Analysechef
tg@dmresearch.dk
Mobil: 20 53 39 70
Dir. tlf: 33 97 42 29
Mediemålinger. Markedsstatistik. Trends og adfærd. Metode og teknik.