Kulturminister Bertel Haarder vil lægge pres på DR for at få DR til at indskrænke sine aktiviteter og dermed skabe mere ligelige forhold mellem private og statslige medier, siger kulturministeren i et interview med Altinget.
DR bør kende sin besøgelsestid, lyder advarslen fra kulturministeren, der har forståelse for kritikken af DR.
Udtalelserne til Altinget kommer på baggrund af Danske Mediers nye udspil til en mediepolitik, der gør op med den unfair konkurrence.
-De skrevne mediers problem er bl.a., at Danmarks Radio med sine 3,5 mia. kr. i ryggen kan drive unfair konkurrence på de trykte og privatfinansierede mediers bekostning. Det er et reelt problem, som jeg som minister må tage alvorligt, siger Bertel Haarder.