Forhandlinger om nyt copyright-direktiv udsat

14-12-2018

Trilogforhandlingerne fortsætter i januar under rumænsk formandskab.

Det lykkedes ikke for det østrigske formandskab i EU at afslutte forhandlingerne om en ny copyright-lovgivning i EU, oplyser Electronic Frontier Foundation.

Der blev torsdag ført trilogforhandlinger mellem Ministerrådet, EU-Kommissionen og ordføreren for Europa-Parlamentet om den endelige formulering af det nye copyright-direktiv. Forhandlingerne endte uden resultat.

Det blev efter møder i Strasbourg torsdag oplyst, at forhandlingerne fortsætter i slutningen af januar under det rumænske formandskab.

Europa-Parlamentet sagde i september ja til lovgivning, der indebærer, at der indføres en artikel 11 i Copyright-direktivet, der sikrer mod udnyttelse af større dele af mediernes artikler, men også af korte uddrag, medmindre disse er ubetydelige. Det betyder, at beskyttelsen også vil omfatte ganske korte uddrag af artikler, der ikke nødvendigvis i sig selv nyder ophavsretlig beskyttelse. Ti af de 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet stemte herfor.

Ministerrådet har lagt op til, at man undtager ””insubstantial parts of a press publications ” fra beskyttelsen og angiver, at sådanne ubetydelige uddrag enten kan defineres som uddrag, der ikke er udtryk for ophavsmandens selvstændige, skabende indsats eller blot ganske korte uddrag.

Danske Medier og de europæiske udgiverforeninger har anbefalet, at Parlamentets holdning til artikel 11 følges og advarer mod ministerrådets forslag, som bl.a. den danske regering har støttet.

Læs debatindlæg fra Sammy Ketz.

 

 


Forfulgte, fængslede og dræbte journalister kåret til ”årets person 2018”

12-12-2018

Time Magazine hylder ”vogterne i krigen mod sandheden”.

Det amerikanske nyhedsmagasin Time Magazine har kåret forfulgte, fængslede og dræbte journalister som ”årets person 2018”, skriver magasinet.

Det nævner som eksempler på journalister, der er dræbt som ”vogter i krigen mod sandheden” den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi, som blev myrdet i det saudiarabiske konsulat i Istanbul.

Andre eksempler er medarbejderne på avisen Capital Gazette i USA, hvor fem personer blev dræbt, da en mand åbnede ild på redaktionen i juni i år, og de to journalister Wa Lone og Kyaw Soe OO fra Reuters, der blev idømt syv års fængsel i Myanmar.

Time Magazine har siden 1927 kåret årets person. I 2017 var det Me-Too-bevægelsen og året før Donald Trump.

 

 


Justitsministeriet: En række fejl i lancering af solohistorie om forbud mod bandegruppering

10-12-2018

Beklagelse fra ministeriet efter henvendelse fra Folketingets ombudsmand.

Justitsministeriet beklager i et brev til Folketingets ombudsmand en række fejl, da ministeriet i juni gav DR og Jyllands-Posten nyheden om, at ministeriet ville nedlægge forbud mod den københavnske bandegruppering Loyal to Familia (LTF), skriver Justitsministeriet i et svar til Folketingets ombudsmand, ifølge Berlingske.

Ombudsmanden bad ministeriet om en forklaring på, hvorfor de to medier blev orienteret om forbuddet, før bandegrupperingens advokat var orienteret, og om ministeriets pressebetjening var i overensstemmelse med reglerne om solohistorier.

Det fremgår, at LTF´s advokat, Michael Juul Eriksen, skulle orienteres fem minutter før, at DR kunne offentliggøre nyheden. Han blev orienteret kort før offentliggørelsen, hvor han dog allerede havde hørt om sagen fra en journalist.

-Det var ministeriets opfattelse, at hvis der gik længe mellem orienteringen af advokaten og offentliggørelsen, ville ministeriet miste muligheden for at ”time” historien, skriver ministeriet til Folketingets ombudsmand.

Ministeriet erkender dog, at ”som følge af god forvaltningsskik burde ministeriet have orienteret LTF’s advokat om sagen, inden ministeriet orienterede de medier, der blev tildelt historien”.

Ministeriet beklager desuden, at nyheden var givet som solohistorie.

-Det er Justitsministeriets vurdering, at sagen – på baggrund af sit helt særlige indhold og den særlige historiske karakter – må siges at have en sådan almen samfundsmæssig interesse, at nyheden ikke burde være lanceret som en solohistorie, skriver ministeriet.

Også håndteringen af andre medier end Jyllands-Posten og DR, beklager ministeriet. Ekstra Bladet kontaktede ministeriet om sagen samme dag, som nyheden senere blev offentliggjort, uden at bladet blevet vejledt om mulighederne for at få aktindsigt i sagen. Ministeriet blev også kontaktet af TV 2, som heller ikke blev vejledt om aktindsigt, hvilket Justitsministeriet beklager.

 


9. januar sidste frist for ansøgning om innovationsstøtte

12-12-2018

2019 sidste år med udviklingsstøtte.

Onsdag 9. januar kl.12.00 er sidste frist for at søge den første af 2019s to uddelinger af innovationsstøtte til trykte medier eller skrevne internetmedier.

Der er for 2019 afsat 20 mio. kr. til udviklings- og etableringsstøtte. 2019 kan blive sidste år med udviklingsstøtte, idet regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at innovationsstøtten fra 2020 alene skal omfatte nye projekter og ikke udviklingsprojekter. Lovforslag herom bliver fremsat til efteråret 2019.

Ændringen sker, fordi ordningen ikke har opfyldt det formål, den var tiltænkt, skriver kulturminister Mette Bock i et svar til Folketingets Kulturudvalg.

Udviklingsstøtte kan søges af virksomheder, der ønsker at udvikle et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie med henblik på at fastholde, forbedre eller udvikle produktion og formidling af det redaktionelle indhold eller at gennemføre en omstilling til ny teknologi eller infrastruktur.

Læs mere om udviklingsstøtten. 

Etableringsstøtte kan søges til etablering af et nyhedsmedie, der skal have et indhold, der er redigeret til et dansk publikum, og som består af beskrivelser af danske samfundsforhold eller har et dansk perspektiv på udenlandske begivenheder.

Læs mere om etableringsstøtte

Siden innovationspuljen blev oprettet i 2014 er der givet støtte til 111 projekter. 75 projekter handler om at etablere nye medier, 36 om udvikling af eksisterende.

 

 

 


Medier får en fjerdedel af redaktionelle udgifter i støtte

11-12-2018

Kristeligt Dagblad og Information største støttemodtagere i 2019.

En række medier får i 2019 dækket 24,9 pct. af deres redaktionelle udgifter i produktionsstøtte.

To medier skiller sig støttemæssigt ud ved, at de både får tilskud fra den såkaldte hovedordning i mediestøtten og supplementsordningen for mindre landsdækkende aviser. Det er Kristeligt Dagblad, der modtager 29,0 mio. kr., og Information, der modtager 25,5 mio. kr. i 2019, viser en oversigt fra Slots- og Kulturstyrelsen over modtagere af redaktionel produktionsstøtte.

For de øvrige medier er der et loft på 17,5 mio. kr. Otte medier rammer loftet. Det er Berlingske, BT, Børsen, JydskeVestkysten, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Nordjyske Medier og Politiken.

Medier, der ikke rammer loftet på 17,5 mio. kr., får i 2019 dækket 24,9 pct. af de redaktionelle udgifter, mens de 12 medier, der er omfattet af en supplementsordning for fritstående netmedier, får yderligere 9,6 pct. af udgifterne dækket.

Det mindste støttebeløb får Kjerteminde Avis med 150.000 kr.

På koncernplan er de største modtagere Jysk Fynske Medier med 70,6 mio. kr., JP/Politikens Hus med 62,2 mio. kr. og Berlingske Media 43,6 mio. kr.

 


Fem nye mediestøttemodtagere i 2019

11-12-2018

68 medier deler 365,7 mio. kr.

Fem medier får i 2019 for første gang del i den redaktionelle produktionsstøtte, fremgår det af en oversigt fra Slots- og Kulturstyrelsen.

68 medier i alt deler 365,7 mio. kr., hvoraf de 6,2 mio. går som supplementstilskud til 12 fritstående netmedier.

De fem nye medier, som Medienævnet vurderer opfylder støttebetingelserne, er de hjemløses blad Hus Forbi, InsideBusiness, Medicinske Tidsskrifter, Vice og Børneavisen.

Desuden er formelt B.T. ny støttemodtager i det nye koncept efter sammenslutningen med MetroXpress.

Seks medier fik afslag på støtte. Det er to ugeblade fra Aller Media – BILLED-BLADET og Familie Journal, samt to nichemedier fra Politiken Nicher – Byrum og Skoleliv. Desuden fik Jæger udgivet af Danmarks Jægerforbund og Dagbladet Effektivt Landbrug afslag på ansøgning om produktionsstøtte.

Medierne, der fik afslag, har mulighed for at klage til Medienævnet over afslaget. Medienævnet har reserveret et beløb, så der er penge til medier, der får medhold i klager.

Læs oversigt over tilskudsmodtagere.

 

 


To medier blandt de 100 største betalere af selskabsskat

11-12-2018

Skatteministeren kritiserer, at tech-giganter ikke er på top-100-listen.

JP/Politikens Hus og TV 2 Danmark er blandt landets 100 største betalere af selskabsskat, fremgår det af en oversigt over virksomheders skattebetaling sidste år, skriver Berlingske.

Til gengæld mangler store tech-giganter som Facebook, Apple og Google, hvilket møder stærk kritik fra skatteminister Karsten Lauritzen.

-Når man tjener penge, skal man huske, at man skal betale noget tilbage til det samfund, hvor man har tjent dem, og der hvor værdien er skabt. Og det kniber gevaldigt for nogle tech-giganter at forstå den samfundskontrakt, siger ministeren til Berlingske.

Han oplyser, at der næste år kommer en international oversigt over, hvor der bliver betalt selskabsskat i alle OECD-landene. På den måde vil det være muligt at klarlægge, hvor virksomhederne betaler selskabsskat fra land til land.

Skatteministeren forventer, at disse skattelister vil hjælpe det danske skattevæsen, så de sikrer, at den rette skat bliver betalt i Danmark.

Mens tech-giganterne er fraværende på listen over de 100 største betalere af selskabsskat er TV 2 Danmark og JP/Politikens Hus med. De betalte sidste år henholdsvis 77 mio. kr. og 65 mio. kr. i selskabsskat. De 100 største betalere modtager i denne uge et personligt takkebrev fra skatteministeren.


Debatindlæg: Fakta contra falske nyheder. Dræb ikke de nærtstående rettigheder

12-12-2018

Debatindlæg af Sammy Ketz, AFP Senior Reporter for Mellemøsten. Modtager af priserne Albert Londres og Bayeux for krigskorrespondenter. Debatindlægget er en kommentar til trilogforhandlingerne om copyright-direktivet i Bruxelles, torsdag 13. december. 

Af Sammy Ketz

For bare to måneder siden, nemlig den 12. september, var der i Europa-Parlamentet et stort flertal for et direktivforslag, der giver presse- og nyhedsbureauerne håb om, at de endelig vil kunne få betaling fra de store internetplatforme. I årevis har internetgiganterne dagligt bragt tusindvis af historier fra medierne uden at betale en krone til dem, der producerer dem.

Den historiske afstemning om “nærtstående rettigheder” – droits voisins – i EU-Parlamentet var gjort mulig takket være en hidtil uset mobilisering af journalister, og fordi parlamentsmedlemmerne udviste mod og trodsede et massivt pres fra de såkaldte Big Tech-virksomheder.

Teksten kræver nu, at parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen er enige.

Men desværre er internetgiganterne nu i gang med en ny og omfattende lobbykampagne, der skal tømme teksten for substans. De forsøger at fjerne henvisningerne til “korte uddrag”, “fakta” eller “enkelte bidder”, at udelukke nyhedsbureauerne, og at reducere den periode, hvor de nærtstående rettigheder gælder.

Fakta er essensen i journalistik
Fakta er for alle. Enhver kan forklare og analysere dem. Men når en søgemaskine ordret viderebringer stof fra en avis eller et bureau, er det helt normalt at betale for rettigheden, selvom der kun gengives et kortere uddrag.

Kan man overhovedet forestille sig, at det er urimeligt at betale for en faktuel historie om brexit eller en tragisk rapport om flygtninge, der har mistet livet til søs ud for Grækenland, under påskud af, at det er “et kort uddrag”?

Tænk bare på den research, der går forud for en overskrift som “Selvmordsangreb i Baghdads Shiit kvarter: 32 døde ifølge politi og hospitaler”. For at kunne skrive sådan en enkelt linje har journalisten talt med politiet for at finde ud af, hvilken type eksplosion det var, ringet til hospitalerne for at spørge til antallet af ofre, været ude på stedet for at kunne beskrive, hvordan der så ud, og interviewe vidner. Muligvis risikerer han sit liv, fordi det ikke er usædvanligt, at et yderligere angreb sker samme sted. Det skete i Kabul for nylig, hvor ni journalister og fotografer blev dræbt, herunder AFP’s Shah Marai.

Når en journalist skal etablere ​​fakta, kræver det samtidig, at de rygter, der florerer ved alle væsentlige nyheder, manes i jorden. Vi så f.eks. spekulationer om en gidseltagning i forbindelse med angrebet i Nice i 2016, hvor 86 mennesker døde; rygter om yderligere en terrorhandling ved Eiffeltårnet natten til de tragiske begivenheder i Paris den 13. november … Begge dele var falske nyheder, der florerede i de sociale netværker og kun forsvandt efter mediernes omhyggelige faktatjek.

Sådan foregår det daglige arbejde for alle journalister, fotografer og videografer, og det har også været mit arbejde i årevis i Bagdad, Teheran, Kairo, Damaskus og Beirut. Hvis man må bringe ​​historier fra blade og bureauer uden at betale for nærtstående rettigheder, fordi disse er korte uddrag, vil det betyde at direktivet vil være indholdsløst. Det vil betyde, at det grundlæggende arbejde i vores fag – researchen og beskrivelsen af veldokumenterede fakta – ingen værdi har. At alt det, bladudgiverne og nyhedsbureauerne investerer for at bringe nyheder ud til offentligheden, vil være totalt spildt. Det vil også betyde, at det ikke er fakta, der skaber historien. I sidste ende vil dette vigtige arbejde blive overladt til dem, der spreder falske nyheder.

Hvis man undtager korte uddrag fra de nærtstående rettigheder, må bladudgivere og nyhedsbureauer ansætte færre journalister og være nødt til at lukke bureauer i Afghanistan, Irak, Iran, Nordkorea. Hvilke informationskilder vil så være tilbage? Statslige medier? Desinformationskampagner, der føres af autoritære regimer?

Lad os ikke tillade, at “bots”, robotter, der er programmeret til at gennemføre påvirkningskampagner, eller “troll farms” tager over fra journalisterne. Lad ikke ”online fiktion” erstatte verificerede kendsgerninger.

Hvis de korte uddrag fjernes fra de nærtstående rettigheder, vil tyveriet af indhold fortsætte. Det har den simple årsag, at det netop er disse korte uddrag, som internetbrugerne læser i store mængder, og som genererer millioner af onlinehandlinger og dermed betydelige indtægter for platformene.

Nyheder contra falske nyheder
En anden af internetgigantenes kæpheste er at fjerne nyhedsbureauer fra de nærtstående rettigheder. Og det til trods for at nyhedsbureauerne dagligt udsender historier, billeder og videoer fra verdens brændpunkter via de tætte netværker, de har opbygget i hele verden. De udgør til stadighed en uundværlig kilde til verificerede, alsidige og udtømmende beretninger, der gør det muligt for os alle at få kendskab til, hvad der sker fra Syrien til Rusland, fra den fjerneste provins til de store hovedstæder.

Uden nyhedsbureauer, aviser, radio- og tv-stationer vil internetsiderne miste en stor del af deres rå nyhedsindgang. Uden bureauer ville billeder blive sjældnere. Bureauernes indhold plyndres på samme måde som bladhusenes. Det er en forudsætning for demokratiet, at bureauerne fortsætter med at eksistere, og det kræver, at de er omfattet af direktivet på samme måde som udgiverne.

Rettighedsperioden
Hvor lang en periode de nærtstående rettigheder skal gælde, er ligeledes et centralt spørgsmål. Nogle vil have den reduceret til et år. Det ville jo være absurd, hvis internetgiganterne gratis kunne bruge de tragiske billeder fra angrebene i 2015 i Paris, blot fordi der er gået over et år. Det er sund fornuft at kræve, at man vender tilbage til den oprindelige rettighedsperiode på 20 år.

Vil EU virkelig risikere at udvande de nærtstående rettigheder og fjerne deres substans, når vi oplever hvilken farlig verden, vi lever i, og hvorledes de falske nyheder spreder sig?

Vi får at vide, hvor vigtigt valget til EU-Parlamentet i maj 2019 er for demokratiet. Og det er der bestemt ikke noget galt i. Lad os derfor ikke ødelægge en lovtekst, der er vedtaget i september efter to års arbejde med et stort flertal på 438 stemmer i parlamentet.

Hvad der står på spil i Bruxelles er intet mindre end fremtiden for pressen og alle frie kunstarter i Europa. Og det vil ikke have nogen negativ virkning for forbrugerne. De vil fortsat have gratis adgang.

Mine damer og herrer, ministre, parlamentsmedlemmer, medlemmer af Kommissionen: Journalister, udgivere og nyhedsbureauer er alle enige om at kræve en retfærdig betaling for deres arbejde og for de investeringer, der foretages for at holde offentligheden informeret. Derfor er det afgørende for vores demokrati, at der etableres ordentlige nærtstående rettigheder.

 

De europæiske medieorganisationer EMMA, ENPA, EPC og NME er onsdag 12. december fælles afsender på denne pressemeddelelse: Press release EMMA ENPA EPC NME comment copyright Coreper Trilogue: “Publishers tell COREPER: agree to negotiate a workable Publisher’s Neighbouring Right or condemn consumers to a future of news experienced through the lens of Google”

Læs her Danske Mediers høringssvar vedrørende Europa-Parlamentets holdning til direktivforslag om ophavsret på det digitale indre marked, 3. oktober 2018.


Man skal ikke kunne blive fri for os!

14-12-2018

Sjællandske Mediers chef gennem 33 år har været næsten overalt i medier og organisationer. Nu trapper han ned.

Af Anders Krarup

– Der er jo to spor, siger Torben Dalby Larsen straks i telefonen, da jeg spørger til, hvordan det hele begyndte.

Journalistikken kom vistnok først, men den er i alle årene ledsaget af et politisk spor, hvor det er blevet til stribevis af bestyrelsesposter: DUF, DDF, DA, ATP, PFA – og DR – er bare nogle af dem.

For 50 år siden gik unge Torben ind på Dagbladet Roskilde i Hersegade som journalistelev. Da havde han allerede øvet sig som redaktør af Elevbladet på Sankt Josefs Skole, gymnasiebladet på katedralskolen og under værnepligten også redigeret et regimentsblad.

Efter en tur op på Frederiksborg Amts Avis som stadig ung redaktionssekretær og medredaktør blev det faste udgangspunkt fra 1985 topstillingen i ’Udgiverselskabet Dagbladet’, i dag Sjællandske Medier.

– Det er så blevet til 33 år med samme CVR-nummer, som den ældre Torben på 69 konstaterer.

  1. december sker det så: Den ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør forlader koncernen. Og døren bliver lukket helt i:

– Mit forhold til Sjællandske slutter helt. Jeg skal ikke i bestyrelsen, overhovedet ikke. Nu er det næste hold, der skal til. Jeg skal ikke være synlig eller agere, fastslår han.

Det er den meget korte historie om karrierens ene spor. Den lidt længere er, at mediehuset med hovedsæde i Ringsted i Dalby Larsens tid er blevet en koncern med fire dagblade, som – udover Dagbladet – i dag er Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske og Nordvestnyt samt to lokalradioer, et pænt voksende site, sn.dk, og 34 lokale ugeaviser. Og ikke at forglemme: en solid økonomi.

– I 1985 havde vi én lokalavis. Men det har været nødvendigt for at komme i kontakt med flere at udbygge ganske betydeligt. Vi har rigtig mange pendlere, for Sjælland er jo en slags ’oplands-København’, og mange er orienteret mod København jobmæssigt og kulturelt. Derfor søger de også mod medier, der dækker den slags. Vores strategi har været, at vi skulle have mange medier og dække hele Sjælland uden for København. Dagbladene er i dag for de virkelig engagerede, så vejen til de mange læsere har været ugeaviserne og sn.dk med et hav af titler nedenunder, også til hver eneste af de 28 kommuner. Man skal ikke kunne blive fri for os!

Det politiske spor, som i firserne bl.a. rummede formandsposten i DDF, Danske Dagblades Forening, begyndte ikke i medierne, men i de værnepligtiges talsmandsudvalg i 1971 og senere som formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF.

– Anders Fogh Rasmussen var udvalgsformand, jeg var formand, noterer Torben Dalby – og antyder en linje fra den første post til en af de sidste, bestyrelsen i DR:

– Jeg var meget glad, da Anders Fogh spurgte, om jeg ville det. Og jeg har været meget glad for at sidde der. DR er en meget betydningsfuld aktør journalistisk og kulturelt. DR og Sjællandske Medier er jo ikke i konkurrence med hinanden, så det har fint kunnet forenes. Jeg har siddet der i 12 år, og der er jo vedtaget en lov om, at man kun må sidde der i otte, så det stopper også nu.

I denne måned har Dalby Larsen også forladt posten som formand for Dansk Arbejdsgiverforening og bestyrelsen i ATP. Det letter i den stramme kalender:

– Min hovedopgave har været at passe Sjællandske Medier – og alle årene er jeg mødt omkring kl. 6. I 1985, hvor vi var langt færre, da var jeg den, der var der om morgenen. Det blev så en tradition – og en kæmpe fordel, for alle vidste så, at de kunne få fat på mig mellem 6 og 8. Og så var der ellers kalenderlagt resten af dagen …

Dalby Larsen tøver ikke et øjeblik på spørgsmålet om, hvad der har drevet ham:

– Det, der har fyldt hos mig selv, er, at Sjællandske Medier nok er et privat aktieselskab, men det bygger på en idealistisk ide. Vi skal gøre en forskel for det lokale demokrati, så det får liv. Vi skal formidle de regionale og lokale sammenhænge, så vi inspirerer og motiverer. Vi skal være en del af egnen uden at være ukritiske.

Det sidste spørgsmål er selvfølgelig: Hvad nu med al den tid?

– Det finder jeg ud af. Formandsposten i PFA er ikke den mindst tidskrævende,og den slutter først i foråret 2020, er det korte svar.

Men mon ikke fru Lone, børnene og børnebørnene også får lidt mere plads i kalenderen.

 


Interessenetværket Dagbladene nedlagt

13-12-2018

Nedlægges efter at Danske Medier har fået fælles politik om demokratistøtte.

Interessenetværket Dagbladene, der siden Danske Mediers etablering har varetaget dagbladenes interesser omkring demokratistøtte, blev torsdag nedlagt på to netværksmøder.

Det skete, efter at spørgsmålet om støtte til private medier er blevet et område, som ligger under Danske Medier. Beslutningen herom blev truffet på et bestyrelsesseminar i Danske Medier i oktober, hvor der blev formuleret en fælles politik på området for foreningen.

Spørgsmål om de enkelte medietypers interesser – herunder demokratistøtte – drøftes i de forskellige fagudvalg i Danske Medier, men det er alene foreningen, som udtaler sig herom.

I november blev det andet interessenetværk i Danske Medier – Interessenetværket Specialmedierne, nedlagt.

Formuerne fra de to interessenetværk er overført til Danske Medier.

.


Ny direktør for kultur, børn og unge i DR

13-12-2018

Den tidligere direktør for Information og Det Danske Filminstitut Henrik Bo Nielsen DR-direktør.

Direktør for museerne i Roskilde (ROMU), Henrik Bo Nielsen, bliver direktør for kultur, børn og unge i DR, oplyser DR i en pressemeddelelse.

Stillingen blev oprettet i forbindelse med, at DR 18. september meldte ud, at organisationen ændres. De nuværende tre indholdsområder, DR Danmark, DR Nyheder og DR Kultur, bliver til to nye direktørområder: DR Nyheder Aktualitet og Distrikter samt DR Kultur, Børn og Unge. Sidstnævnte omfatter blandt andet børne- og ungeområdet, videnskab, livsstil, drama, kultur samt ensembler og Koncerthuset. Det er dette område, Henrik Bo Nielsen fremover bliver direktør for.

Henrik Bo Nielsen var fra 2007 til 2017 administrerende direktør for Det Danske Filminstitut, og i perioden 1992 til 2007 var han administrerende direktør på Dagbladet Information.

-Det har været vigtigt for os, at finde en direktør med en klar profil både i forhold til det publicistiske og det kulturelle. Få har som Henrik Bo Nielsen en så indgående erfaring med begge disse områder. Derfor er jeg glad for, at en enig bestyrelse – sammen med DR’s kommende bestyrelsesformand – nu har peget på ham som den rette, siger DR’s bestyrelsesformand Michael Christiansen.


Leverandørguide

Se den komplette leverandørguide.
Abonnementsservice
MailMak ApS

Annoncesalg
Rosendahls Mediaservice

Cookies - lovpligtig information
Cookie Information

Distribution
DistributionPLUS A/S
PortoService ApS
Nyhedsbreve
Ubivox ApS

Trykkeri
Rosendahls a/s print – design – media
LaserTryk.dk

MEDIEdatabasen/Danske Medier
Overblik over samtlige fagblade og magasiner
Tilmelding til Danske Mediers nyhedsbreve
Skriv til redaktionen
Ansvarshavende redaktør, Christian Kierkegaard, ck@danskemedier.dk
DANSKE MEDIER
Skindergade 7
1159 København K
Tlf: 3397 4000
Email: mail@danskemedier.dk