Aktindsigt

Offentlighedsloven har til formål at sikre borgerne mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning i Danmark – både lokalt og på landsplan. Offentlighedsloven er et led i den del af ytringsfriheden, der handler om retten til at modtage information og er et vigtigt redskab for medierne, der i praksis sørger for, at offentligheden får den nødvendige indsigt i relevante samfundsmæssige forhold.

Offentlighedsloven anvendelsesområde

Offentlighedsloven omfatter ifølge loven ”al virksomhed, der udøves af myndigheder inden for den offentlige forvaltning.” Lovens anvendelsesområde er således bredt og finder anvendelse uanset om myndigheden tilhører den statslige, den regionale eller den kommunale forvaltning.

Til den offentlige forvaltning hører f.eks. statslige departementer og styrelser, regioner og kommuner, råd og nævn, en række selvejende institutioner, fonde og foreninger, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, diverse energiforsyningsvirksomheder, selskaber, hvor mere end 75 % af ejerandelene ejes af danske offentlige myndigheder (dog ikke børsnoterede virksomheder), diverse institutioner, foreninger m.v., der ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på den offentlige forvaltnings vegne.

Kongehuset, domstolene, Folketinget og tilknyttede myndigheder, herunder Folketingets Ombudsmand, samt EU-organer og internationale organisationer samt udenlandske ambassader med kontor i Danmark er ikke omfattet af offentlighedsloven.

Herunder har vi samlet nogle af de hyppigst stillede spørgsmål inden for aktindsigt. Har du spørgsmål til aktindsigt, kontakt vores fagmedarbejder på området. Find kontaktoplysninger nedenfor.

Hvem har ret til aktindsigt efter offentlighedsloven?

Enhver har ret til aktindsigt i dokumenter og oplysninger i en sag, der behandles af en offentlig forvaltningsmyndighed. Der er ikke krav om, at du kan påvise en berettiget interesse eller oplyser formålet med aktindsigten.

Hvilke typer af dokumenter kan man få indsigt i?

Enhver kan forlange indsigt i dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Dokumenter, der blot modtages til opbevaring eller en teknisk bearbejdelse som f.eks. stempling er ikke omfattet. Det afgørende er, hvorvidt dokumentet er indgået i en sag hos myndigheden.

Offentlighedsloven er teknologineutral og omfatter foruden skriftlige dokumenter også mails, fotografier, tegninger, kort, lyd- og videooptagelser, sms m.m.

Der er først aktindsigt i dokumenter, der er afsendt, dagen efter afsendelsen.

Hvilke formkrav er der til en aktindsigtsanmodning?

Der er som udgangspunkt ingen særlige krav til, hvordan du skal søge om aktindsigt. Men din ansøgning skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at myndigheden kan finde de dokumenter, som du ønsker aktindsigt i.

Er der sager og dokumenter, som jeg ikke kan få aktindsigt i?

Ja, offentlighedsloven indeholder undtagelser for en række sagstyper, dokumenter samt oplysninger. Sagstyper om forberedelse af lovgivning, kalendere, straffesager og personalesager er fx som udgangspunkt undtaget fra retten til aktindsigt.

Dokumenter, der kan undtages er f. eks. myndighedens interne arbejdsdokumenter, ministerbetjeningsdokumenter, og dokumenter, der udveksles mellem en minister og enkelte medlemmer af Folketinget i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.

Oplysninger der kan undtages omfatter f.eks. oplysninger om enkelt personers private forhold, statens sikkerhed og rigets forsvar, udenrigspolitiske interesser, retshåndhævelse, gennemførelse af offentlig kontrol samt oplysninger der har økonomisk betydning for private virksomheder og offentlige myndigheder. 

Hvad kan jeg gøre hvis myndigheden er lang tid om at behandle min aktindsigtsanmodning?

Offentlighedsloven fastslår, at anmodninger om aktindsigt skal behandles ”snarest”. Myndigheden skal som udgangspunkt have færdigbehandlet din anmodning inden for syv dage efter modtagelsen. Hvis myndigheden ikke har besvaret din anmodning inden 14 arbejdsdage, kan du klage særskilt over sagsbehandlingstiden.

Er der tale om anmodning om indsigt i sager, der er klart identificerede og omfatter et begrænset antal dokumenter, der ikke giver anledning til særlig overvejelse, lægger forarbejderne op til, at disse aktindsigtssager færdigbehandles i løbet af 1-2 arbejdsdage efter modtagelsen af aktindsigtsanmodningen.

Kan jeg få aktindsigt i sager hos domstolene?

Offentlighedsloven omfatter ikke domstolene. Aktindsigt i domme og kendelser hos retterne skal i stedet søges i medfør af retsplejelovens regler om aktindsigt, der som udgangspunkt giver enhver ret til aktindsigt i domme og kendelser.

Som repræsentant for et massemedie omfattet af medieansvarsloven har man en udvidet ret til aktindsigt i en række sager og dokumenter. F.eks. har man ret til at få udleveret udskrifter af domme og kendelser i straffesager, der er afsluttet for mere end et år siden.

Hvor kan jeg klage over afslaget på min aktindsigtsanmodning?

Du kan klage over en afgørelse om aktindsigt til den myndighed, der er øverste klageinstans i den konkrete sag. Har du udtømt dine klagemuligheder, kan du kontakte Folketingets Ombudsmand eller Tilsynet i Statsforvaltningen, der fører tilsyn med de offentlige forvaltningsmyndigheder.

Har du spørgsmål til aktindsigt, kontakt vores fagmedarbejder på området. Find kontaktoplysninger nedenfor.

Christina Moshøj
Seniorkonsulent, cand.jur.

cm@danskemedier.dk
Mobil: 51 50 26 44
Dir. nr: 33 97 42 61