Mediejura

Et medie må gerne nævne dømte personer ved navn, hvis mediet har en sagligt begrundet politik for omtale af dømte personer, der sikrer, at alle bliver behandlet ens, fx at mediet kun nævner navne på personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf. Ved strafudmålingen er der taget højde for den dømtes alder. Mediet bør overveje, om omtale af den mindreårige ved navn i det konkrete tilfælde kan være i strid med god presseskik.

Det er som udgangspunkt lovligt at fotografere personer, der befinder sig på et frit tilgængeligt sted. Publicering af billedet i en redaktionel sammenhæng vil som udgangspunkt også være lovlig.

Forelæggelse bør ifølge de vejledende regler for god presseskik ske således, at der gives den adspurgte ”rimelig tid” til at svare. Rimelig tid afgøres konkret og afhænger bl.a. af historiens væsentlighed og aktualitet, spørgsmålets omfang og om kilden er en privatperson eller en professionel kilde.

Debatindlæg skrevet af journalister eller andre professionelle til brug på et professionelt blogsite, der er tilknyttet et medie omfattet af Pressenævnets kompetence, kan sidestilles med en leder-/klummeartikel. Ansvaret for indlægget følger i så fald af medieansvarslovens regler. Kommentarer til indlægget vil derimod typisk være en del af den uredigerede debat, der ikke er omfattet af lovens ansvarsregler.

Nej, redaktøren har ikke ansvar for den uredigerede debat, men ifølge de vejledende regler for god presseskik bør der offentliggøres synlige og klare retningslinjer for debatten samt gives effektiv adgang til at klage til mediet over indlæg.

Nej, klager har ikke krav på sletning af oplysninger, men redaktøren har ifølge de vejledende regler for god presseskik pligt til at forholde sig til, om adgangen til følsomme eller private oplysninger om klager i digitale medier bør begrænses gennem afindexering, anonymisering eller afpublicering. Svaret afhænger af oplysningernes relevans, herunder om omtalen vedrører en klagers offentlige rolle.