1-1-o9otz529dbvt3pbmpbafsqpe5lxjqcytae9zn9ug4k
 

Berlingske frifundet i Højesteret

Pressemeddelelse

Højesteret har i dag frifundet ansvh. chefredaktør Tom Jensen, Berlingske for Edvard Eriksens arvingers påstand om, at der både var tale om krænkelser af ophavsretsloven og markedsføringsloven, da Berlingske offentliggjorde dels en karikaturtegning af en havfrue, dels et fotografi af Den Lille Havfrue med mundbind på. I begge tilfælde blev havfruen anvendt som nationalt symbol ved illustration af to artikler i avisen.

Højesteret slår fast, at hverken karikaturtegningen eller fotografiet i den konkrete sag krænkede arvingernes ophavsret. Højesteret lagde i sin afvejning mellem ophavsret og ytrings- og informationsfrihed – helt i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis – afgørende vægt på ytrings- og informationsfriheden, idet de pågældende artikler havde samfundsmæssig relevans og bidrog til debatter af offentlig interesse.

Højesteret fastslog endvidere, at selvom Berlingske driver kommerciel avisvirksomhed som erhvervsdrivende i markedsføringslovens forstand, finder loven ikke anvendelse på pressens redaktionelle brug af materiale.

Da der i sagen var tale om meget principielle spørgsmål for medierne, var Danske Medier indtrådt til støtte for Tom Jensen under sagen.

Højesterets dom er en ”landmark ruling”, som bakker entydigt op om pressefriheden. Dommen kan imidlertid ikke tages til indtægt for, at der herefter er frit slag i forhold til at afbilde Den Lille Havfrue i enhver sammenhæng.

”I dag er en stor og vigtig dag for alle danske medier. Højesterets dom slår fast, at medierne har en helt unik og afgørende rolle i samfundet for at bringe væsentlig information i offentlighedens interesse frem i lyset. Dommen er en ”landmark ruling”, der slår en tyk streg under pressefriheden i Danmark, som er så vigtig for et frit demokratisk samfund. Den skal vi stå vagt om og beskytte. Stort tillykke til Berlingske og til alle danske publicistiske medier," siger Mads Brandstrup, adm. direktør i Danske Medier.

Kontakt:

Josefine Anker
Presse- og kommunikationskonsulent
+45 61 77 08 43
joa@danskemedier.dk

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev