Om Danske Medier Research

Danske Medier Research er et selvstændigt selskab i Danske Medier. Baseret på analyse, viden og formidling er vores opgave at give Danske Mediers medlemmer og det omgivende samfund faktabaseret indsigt i danskernes medieforbrug, de kommercielle modeller på markedet og de internationale erfaringer, der kan hjælpe til at udvikle forretning, indhold og tjenester i den danske mediebranche.

For Danske Mediers medlemmer er det vigtigt at få dokumenteret medieforbruget gennem valide oplagstal, læsertal, lyttertal, besøgstal og brugertal. Det er denne massive dataopsamling og -analyse, der danner grundlag for prissætning og samhandel i mediebranchen. Samtidig er en vigtig del af vores arbejde at formidle og forankre den opsamlede viden ved at kommunikere medieforbrug og tendenser til både medlemmer og de mange øvrige målgrupper. Fx journalister, myndigheder, politikere, mediebureauer og annoncører.

Danske Medier Research er centrum for Danske Mediers løbende indsamling af relevante data om branchen, omsætning, annoncer, abonnenter, oplag, seere, brugere, læsere og lyttere. 

Vi koordinerer alt vedrørende markedsmåling, dataindsamling og statistikudarbejdelse og bistår medlemmerne med rådgivning om læsertal, lyttertal, brugertal, metoder mm. Det sker blandt andet i Dansk Online Index, Index Danmark, Gallup Lyttertal, oversigter af reklameforbruget og an­noncestatistikker.

Via menupunktet Branchefakta kan du få indsigt i og viden om blandt andet:

  • Oplagstal
  • Læstertal
  • Webtrafik
  • Lyttertal
  • Dagbladenes annoncestatistik 
  • Annoncebarometer for specialmedier
  • Online markedsstatistik
  • Radiobarometer
  • Reklameforbrug og det Danske reklamemarked 
  • Mediedatabasen