Medlem

Vi står bag næsten 300 medlemmer, der dækker hele det publicistiske område. Fra medier til faglige organisationer og private virksomheder, der udgiver journalistisk indhold. 

Lokale og regionale dagblade, lokale ugeaviser og lokale radio- og tv-stationer, der leverer information og har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i nærområdet.

Magasiner, tidsskrifter, fagblade og specialmedier med fokus på alt fra viden og livstil til særlige fagspecifikke områder.

Landsdækkende dagblade, aviser og netmedier, der blandt andet sætter dagsordener fra ind- og udland i perspektiv.

Virksomheder, som ikke umiddelbart driver medievirksomhed, men som ser en interesse i Danske Medier som leverandør til eller samarbejdspartner for medlemmer af foreningen.

Bliv medlem

Som medlem af Danske Medier har I en kompetent sparringspartner og allieret – både når det gælder den daglige forretning og de digitale og mediepolitiske udfordringer. Vi rådgiver og forhandler på jeres vegne i alle de forhold, der er relevante for udgivere og medievirksomheder.

Vi indsamler, analyserer og formidler de tal og fakta, I har brug for at kende, når I ikke bare skal drive, men også udvikle jeres forretning. Det er bl.a. læser- og lyttertal, trends og branchespecifikke indsigter. Foruden reguleringen af det digitale marked, og hvad det betyder for jeres forretning.

Vi tilbyder en bred vifte af arrangementer og uddannelsestilbud, der er relevante for ledere og medarbejdere i mediebranchen.

I får adgang til rådgivning om juridiske, kommercielle og digitale spørgsmål, og vi repræsenterer dig som høringspart i alle spørgsmål af relevans for udgivere. Vi varetager også jeres interesser på EU-niveau i tæt samarbejde med vores internationale partnere.

Vores medlemmer tæller bl.a:

  • Jysk Fynske Medier
  • Amnesty International
  • BUPL
  • FOA
  • JP/Politikens Hus
  • Bonnier
  • EDC
  • Berlingske Media
  • Dansk Sygeplejeråd 

Som medlem af Danske Medier bliver I repræsenteret i alle spørgsmål af relevans for udgivere. Vi rådgiver dig bl.a. om juridiske, kommercielle og digitale spørgsmål. Og vi varetager jeres interesser over for Christiansborg og i EU i samarbejde med internationale partnere.

Som medlem af Danske Medier research får I adgang til analyser, undersøgelser og unik viden om det digitale annoncemarked, forretningsmodeller, danskernes medieforbrug og internationale erfaringer, der kan hjælpe jer med at udvikle jeres forretning, indhold og tjenester.