Du kan nu indstille dit bidrag til Anders Bording Priserne 2024. Bording–priserne er Danske Mediers hæderspris for fag- og specialmedier, som uddeles hvert år. I år afholdes prisuddelingen torsdag den 12. september 2024 i Altingets gård.
Juryen, der i år skal bedømme indstillingerne, består af:
Bille Sterll, selvstændig journalist og kommunikatør
Marianne Søndergaard, kommunikationschef på Hotel- og Restaurantskolen, tidligere redaktionschef
Magnus Bredsdorff, journalist og klimaredaktør hos Politiken
Morten Jest, chefredaktør på Gymnasieskolen
Adm. direktør i Danske Medier, Dicle Duran Nielsen, glæder sig til at fejre fag- og specialmedierne til prisuddelingen den 12. september.
”Fag- og specialmediernes adelsmærke er journalistik til niche-målgrupper. Denne type journalistik er i stigende efterspørgsel og er fundamental for et mangfoldigt mediemarked. Særkendet er at levere journalistik, der går i dybden med komplekse emner og formidle det til forskellige målgrupper. I en tid, hvor informationer flyder og hvor misinformation er udbredt, er fag- og specialmedierne med til at kvalificere den offentlige debat. Det er derfor vigtigt, at vi anerkender dem for deres bidrag og hylder deres indsats,”
Dicle Duran Nielsen, adm. direktør i Danske Medier
Ved sidste års prisuddeling blev fagbladet 3F’s Asger Westh og Morten Halskov uddelt ’Årets Journalistpris’ for deres længerevarende journalistiske tema ’Livsfarlig asbest’ med deres veldokumenterede arbejde, som også førte til politisk handling med strammere og bedre lovgivning til følge.
”Vi er meget glade og stolte over, at vi vandt Anders Bordings Journalistpris i 2023. Især fordi det skete i et stærkt felt med meget dygtige kolleger, som havde lavet nogle flotte journalistiske projekter på andre fag- og specialmedier,”
Morten Halskov, journalist på 3F
OBS: Fristen er forlænget til d. 17. maj
Man kan indsende bidrag via linket nedenfor indtil 17. maj kl. 12.00.
Årets jury
Kontakt:
Nanna Nim Christensen
Kommunikations– og eventkonsulent