Priserne overrækkes på Københavns Rådhus 21. juni.
Juryen for Anders Bording-priserne har nomineret tre medier til Medieprisen og tre projekter til Journalistprisen.
De nominerede til Medieprisen er: Kirke.dk, Tandlægebladet og Ergoterapeuten.
De nominerede til Journalistprisen er: Fagbladet 3F, Kommunen.dk og Ingeniøren.
Juryen for Anders Bording-priserne har nomineret tre medier til Medieprisen og tre projekter til Journalistprisen.
De nominerede til Medieprisen er: Kirke.dk, Tandlægebladet og Ergoterapeuten.
De nominerede til Journalistprisen er: Fagbladet 3F, Kommunen.dk og Ingeniøren.
Fagbladet 3F og journalisterne Asger Havstein Eriksen og Morten Halskov er nomineret for en artikelserie om social dumping og slumlejre for udenlandske lastbilchauffører.
Kommunen.dk og journalisterne Tobias Hansen Bødker og Jens Holm er nomineret for en artikelserie om årelangt lovbrud omkring millionindkøb i offentlige virksomheder.
Ingeniøren og journalisten Magnus Bredsdorff er nomineret for en artikelserie om fejl i målinger af det danske vandmiljø, der har ligget til grund for Folketingets lovgivning på området.
“Juryarbejdet har været en fornøjelse, fordi Anders Bording-prisen er en fantastisk anerkendelse af den store kreativitet og det høje journalistisk ambitionsniveau, der udfoldes i specialmedierne. De indsendte projekter til journalistprisen fortæller historier, der har givet genlyd både hos deres kernelæsere, men også i den brede offentlighed. Kandidaterne til medieprisen viser en stadig vilje til at gå nye veje i medieudvikling på alle platforme. Jeg glæder mig til at se de indstillede projekter blive præsenteret og ikke mindst hylde vinderne ved prisoverrækkelsen den 21. juni,” siger Karsten Kolding, formand for Anders Bording-juryen.
Vinderne afsløres ved et arrangement på Københavns Rådhus 21. juni kl. 14.00.