Ukrainian Media Fund
 

Danske Medier går sammen med nordiske søsterorganisationer om at oprette Ukrainian Media Fond

Siden begyndelsen af marts har nordiske medieorganisationer arbejdet intensivt for at rejse midler til støtte for ukrainske medier. Nu går organisationerne sammen med polske Gazeta Wyborcza Foundation om at oprette en fond, der skal sikre grundlag for medierne på længere sigt. Der er d.d. indsamlet godt 4,5 mio. kr. og med et bidrag på 0,5 mio. kr. fra JP/Politikens Hus runder den danske del af indsamlingen nu 1 mio. kr.

”Det står desværre klart, at det ikke er nok at tænke i akut levering af skudsikre veste, hjelme og andet sikkerhedsudstyr. For at sikre, at de uafhængige, ukrainske medier kan fortsætte med at bringe nyheder, er der brug for en mere vedvarende understøttelse. Takket været den store opbakning fra danske medievirksomheder, er vi i stand til at tilpasse indsatsen til den ekstraordinære situation, Ukraine står i,” udtaler Danske Mediers adm. direktør om nødvendigheden af at oprette en egentlig fond.

Først og fremmest skal fonden yde økonomisk støtte til de ukrainske medier efter grundlaget for bl.a. annonceindtægter er revet væk under medierne. Medierne kæmper med at betale operationelle udgifter, og som konsekvens har mange journalister, der er blevet tilbage i landet for at dække krigen, ingen indkomst til at forsørge sig selv og deres familie. Fondens midler skal derfor blandt andet gå til journalisters lønninger.

”Behovet for journalister, der sandfærdigt rapporterer fra forskellige dele af Ukraine er afgørende i den informationskrig, vi sideløbende ser udspille sig på særligt internettet. Det er af en grund, at man siger, at sandheden er det første offer i krig, og propaganda i form af trolls og deep fake er blevet en uundgåelig del af moderne krigsførelse. Jeg ser det derfor som vores pligt at støtte op om journalisternes arbejde i regionen,” siger Mads Brandstrup.

Fondens arbejde er delt på fire områder. Til dels handler indsatsen om at sikre den akutte understøttelse af operationel drift og levering af sikkerhedsudstyr. Derudover skal fonden sikre, at journalister og deres familier kan genhuses i andre europæiske lande, hvis det bliver nødvendigt, samt levere langsigtet finansiering og infrastruktur til genopbyggelse af medierne i kølvandet på krigens konsekvenser.

Parterne bag fonden tæller Gazeta Wyborcza Foundation, Danske Medier, Bonnier News, Medialiitto, Mediebedriftene, News Media Finland og TU Medier i Sverige. Fonden oprettes med midlerne, der er indsamlet fra bl.a. danske medievirksomheder siden marts.

Kontakt

Mads Brandstrup
Administrerende direktør i Danske Medier
mab@danskemedier.dk
+ 45 92 82 32 84

Alle danske medier kan bidrage til indsamlingen ved at henvende sig til mail@danskemedier.dk.

Læs også

Dagbladet Børsen: “Afgørende at fange det, der virker i momentet”

Med blikket rettet mod at være uundværlig for de danske virksomheder har Dagbladet Børsen haft solid vækst i de senere år. Vi har talt med ansvarshavende chefredaktør Nikolaj Sommer om strategien bag husets udvikling, og visionerne for fremtiden på et mediemarked i hastig forandring.

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af og adgang til oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen

Danske Medier har modtaget Erhvervsstyrelsens høring vedr. ejerregistreringsbekendtgørelsen og ønsker at fremkomme med bemærkninger hertil. De foreslåede nye bestemmelser i bekendtgørelsen er efter foreningens vurdering mere restriktive i forhold til mediernes rolle i et demokratisk samfund end påkrævet efter 6. hvidvaskdirektiv. Der er derfor behov for justering af bestemmelserne, således at de bedre imødekommer offentlighedens behov for kritisk og uafhængig erhvervsjournalistik.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev