Efter en lang periode med corona-restriktioner er det igen muligt at mødes fysisk, og Danske Medier søsætter derfor nu en række nye netværksmøder for fag- og specialmedierne.
Arrangementet blev afholdt 15. marts.
Netværksmøde om annoncesalg for fag- og specialmedier 15. marts:
Optimer dit annoncesalg og skab flere indtægter
Der er penge i annoncering hos specialmedier. Men der er de seneste år kommet flere kanaler til, og dermed øges kompleksiteten i salgsarbejdet.
På netværksmødet henter vi inspiration fra et succesfuldt mediehus, fra jobmarkedet og fra annoncebureauet med fingeren på pulsen. Endeligt løfter vi blikket og ser, hvordan internationale medier arbejder med annonceringen.
Program
Øg værdien af dine jobannoncer
Hanne Kjærgaard, partner, Media-Partners
Jobmarkedet er rødglødende, og det klassiske annoncemarked for stillinger er derfor i god gænge. Media-Partners er et bureau med særlige kompetencer indenfor jobmarkedet, med kunder som bl.a. Sygeplejersken og Folkeskolen. Media-Partners giver os deres bud på, hvordan udgivere med muligheder for jobannoncering optimerer salget.
Kan salget øges med et annoncesalgsbureau?
David Wall, direktør, FrontMedia
FrontMedia/Vendemus præsenterer deres tanker om, hvornår det giver mening at udlicitere annoncesalget til eksternt salgsbureau, og hvordan det optimale samarbejde bygges op. Samtidig giver de deres syn på annoncemarkedet, og om bevægelserne i segmenter og brancher.
Case: Tech Relations
Daniel Bergsagel, bureauchef, Tech Relations
Teknologiens Mediehus er udover rollen som Damarks største udgiver af medier om teknologi og videnskab et avanceret salgshus. Daniel Bergsagel er ansvarlig for Tech Relations, og giver os et perspektiv på de mangfoldige annoncebårne aktiviteter, som Mediehuset tilbyder.