OnlineMarked21_Billede
 

Ny rapport: Rekordhøj vækst i digital annonceomsætning er gode nyheder, men techgiganter indtager stadig større markedsandele

Friske tal fra rapporten “Online Markedsstatistik 2021” af Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation viser en markant fremgang på det digitale annoncemarked i 2021. Udviklingen står i kontrast til et coronaramt 2020, hvor stigningen i annonceomsætning fra 2019 til 2020 var meget beskeden. Samtidig udgør techgiganters markedsandele over halvdelen af den digitale omsætning. Det advarer Danske Medier mod og opfordrer Folketinget til at følge i EU’s spor og stramme grebet om big tech.

2021 var på mange måder et helt unikt år, også for den digitale annonceomsætning. Fremgangen i digital annoncering var markant i 2021 med en samlet stigning på 1,7 mia. kroner svarende til en vækst på 19,3 procent i forhold til 2020. Hvor annoncemarkedet i 2020 i høj grad var ramt af corona, og online annonceomsætning kun steg marginalt i forhold til 2019, så sætter væksten i 2021 rekord.

Den positive udvikling viser sig indenfor størstedelen af kategorierne, hvor blandt andet Display, inklusiv sociale medier, steg med 24,9 procent. For sociale medier alene registreres en vækst på over 27 procent. Både andet og især fjerde kvartal slog fuldstændig igennem loftet for den digitale annonceomsætning. Det er en vigtig udvikling, mener administrerende direktør i Danske Medier Mads Brandstrup.

"Den store forskel i tallene bare fra 2020 til 2021 viser, hvor store udsving, der kan være på annoncemarkedet, og hvor let markedet kan påvirkes af eksterne faktorer som en global pandemi. Rapporten bringer gode nyheder med sig med de rekordhøje omsætningstal på tværs af stort set alle kategorier. Det er vigtigt, for omsætningen er med til at udvikle og drive kvalitetsjournalistikken fremad, der skal navigere i en stadig mere digital og kompleks verden med fake news, misinformation og cybertrusler," udtaler Mads Brandstrup.

Samtidig konkluderer rapporten, at de internationale aktører Google og Facebook igen har øget deres omsætning i det danske marked. I 2021 med en samlet vækst på mere end 1,1 mia. kroner i. De to virksomheders markedsandele udgør tilsammen 64 procent af den totale digitale omsætning. Ifølge Mads Brandstrup er disse tal bekymrende, både for mediebranchen og vores demokratiske samfund i Danmark.

"Tallene viser tydeligt, at techgiganterne fortsat æder en større andel af det digitale annoncemarked. Det svækker konkurrencen og har konsekvenser for vores for demokrati. Udviklingen udfordrer vores økonomiske fundament for at producere kvalitetsjournalistik til borgerne og det forringer adgangen til uafhængig og nuanceret oplysning. Vi foreslår, at den kommende medieaftale indeholder en konkret indsats, der skal begrænse techgiganternes konkurrenceforvridende magt. EU er netop nået til enighed om Digital Services Act og Digital Markets Act, som er historiske i forhold til at sætte en stopper for giganternes dominerende position på det digitale marked. Danmark bør i den kommende medieaftale forpligte sig på at bruge de redskaber fuldt ud til at skabe mere fair og lige konkurrence," siger Mads Brandstrup.

Rapporten kan købes via formularen nedenfor. 

Online Markedsstatistik 2021

Her kan du købe rapporten 'Online Markedsstatistik 2021'. Rapporten bliver sendt til den mail, der angives i formularen. Hvis du ikke har mulighed for at betale med kort, er det muligt at få tilsendt en faktura. OBS! Grundet en fejl i vores system, har det ikke været muligt at betale kort ved køb af rapporten. Vi sender derfor en faktura til samtlige købere frem mod sommerferien 2022.

"*" indicates required fields

Medlem af Danske Medier eller Kreativitet & Kommunikation?*
Navn*

Kontakt

Mads Brandstrup, 
Adm. direktør i Danske Medier
mab@danskemedier.dk
+ 45 92 82 32 84

Læs også

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev