Danske Medier er en brancheorganisation, der kæmper for alle journalistisk redigerede medier, det frie ord, den frie uafhængige presse og sunde rammevilkår for mediebranchen.

Fordi vi mener, at redigerede medier er forudsætning for et sundt og mangfoldigt samfund, arbejder vi hver dag for at sikre vores medlemmer og branchen de bedst mulige forhold. Uanset udgivertype, platform, størrelse og forretningsmodel.

Vores næsten 300 medievirksomheder har det til fælles, at de ønsker at give borgerne nyheder, indblik i samfundet og viden om det, der optager dem.

Det er regionalaviser, lokalaviser og lokalradioer, der leverer information og har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i nærområdet.

Det er fagblade og specialmedier, der leverer viden om særlige fagspecifikke områder. Det er magasiner, der har fokus på viden og livsstil.

Og det er landsdækkende dagblade, aviser og netmedier, der blandt andet sætter dagsordener fra ind- og udland i perspektiv.

Bliv medlem

Som medlem af Danske Medier har I en kompetent sparringspartner og allieret – både når det gælder den daglige forretning og de digitale og mediepolitiske udfordringer. Vi rådgiver og forhandler på jeres vegne i alle de forhold, der er relevante for udgivere og medievirksomheder.

Vi indsamler, analyserer og formidler de tal og fakta, I har brug for at kende, når I ikke bare skal drive, men også udvikle jeres forretning. Det er bl.a. læser- og lyttertal, trends og branchespecifikke indsigter. Foruden reguleringen af det digitale marked, og hvad det betyder for jeres forretning.

Vi tilbyder en bred vifte af arrangementer og uddannelsestilbud, der er relevante for ledere og medarbejdere i mediebranchen.

I får adgang til rådgivning om juridiske, kommercielle og digitale spørgsmål, og vi repræsenterer dig som høringspart i alle spørgsmål af relevans for udgivere. Vi varetager også jeres interesser på EU-niveau i tæt samarbejde med vores internationale partnere.

Tre typer af medlemskab 

Danske Medier tilbyder tre typer medlemsskab: et medlemsskab i brancheforeningen, et interessemedlemsskab og medlemsskab i arbejdsgiverforeningen. Mange af vores medlemsvirksomheder er i dag medlem af både brancheforeningen og arbejdsgiverforeningen. 

I Danske Medier Research, der er et selvstændigt selskab under Danske Medier, tilbyder vi relevante data om branchen, omsætning, annoncer, abonnenter, oplag, seere, brugere, læsere og lyttere. Flere af vores ydelser stilles til rådighed via medlemsskab i Danske Medier. 

Som medlem af Danske Medier bliver I repræsenteret i alle spørgsmål af relevans for udgivere. Vi rådgiver dig bl.a. om juridiske, kommercielle og digitale spørgsmål. Og vi varetager jeres interesser over for Christiansborg og i EU i samarbejde med internationale partnere.

Som medlem af Danske Medier research får I adgang til analyser, undersøgelser og unik viden om det digitale annoncemarked, forretningsmodeller, danskernes medieforbrug og internationale erfaringer, der kan hjælpe jer med at udvikle jeres forretning, indhold og tjenester.

Som medlem af Danske Medier Arbejdsgiver får du rådgivning, ressourcer og juridisk repræsentation i alle sager om ansatte. Danske Medier Arbejdsgiver er en af de 14 arbejdsgiverorganisationer samlet i Dansk Arbejdsgiverforening og forhandler overenskomster med alle dagbladenes personalegrupper.