Danskerne strømmer til de redigerede medier og fravælger techplatformene

Mens nyhedsbrugere i mange andre lande i stigende grad får deres nyheder via sociale techplatforme, er tendensen omvendt i Danmark. De danske nyhedsbrugere foretrækker fortsat de traditionelle nyhedsmedier, som de også har høj grad af tillid til. Det er meget glædelige tendenser, lyder det fra Danske Medier.

