TROLDE
 

Lær at researche på sociale medier – gratis e-kursus

Gratis e-kursus. Kurset er til redaktionen, der vil være i skarp form til at finde nyheder og egen-historier på sociale medier til folketingsvalget og europaparlamentsvalget i 2019.

Der er mange aspekter af socale mediers rolle i en valgkamp – mildt sagt. På dette e-kursus fokuserer Kristian Strøbech ensidigt på, hvordan journalister kan finde og verificere historier til valgdækningen på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Det gælder lige fra, hvordan man spotter valgnyheder før konkurrenten, til hvordan man finder anderledes historier og kilder på sociale medier, som kan berige valgkampens traditionelle nyhedsdækning.

Målgruppe for kurset: Redaktører, journalister og redaktionens team på sociale medier.

Kurset dækker følgende redaktionelle opgaver i sociale medier:

  • Hold opmærksomt øje med nyheder og samtaler indenfor specifikke emner på Facebook, Twitter og LinkedIn.
  • Find lokale vinkler på valgkampens emner.
  • Overvåg hvad udlandet siger om den danske valgkamp.
  • Overvågning af valgkampens kandidater og aktører til både #FV19 og #EP19DK.
  • Verifikation af indhold fra sociale medier.
  • Overblik over hashtags og ressourcer i sociale medier til #FV19 og #EP19DK.

Kurset viser hvordan redaktionen bedst muligt bruger disse redskaber og metoder i valgkampen:

  • CrowdTangle
  • Twitter-lister
  • TweetDeck
  • Real-time søgning på Facebook
  • Indholds-søgning og emnefiltrering på LinkedIn

e-Kurset er sponsoreret af Pressens Uddannelsesfond og produceret af Kristian Strøbech.

Om Kristian Strøbech
Kristian er en af europas mest erfarne undervisere i journalistisk brug af sociale medier, og han underviser jævnligt på redaktioner i ind- og udland.

Kristian kombinerer en halvtids-stilling ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet med sit arbejde som selvstændig konsulent. Han er desuden fast tilknyttet Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, SDU.

Læs også

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af og adgang til oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen

Danske Medier har modtaget Erhvervsstyrelsens høring vedr. ejerregistreringsbekendtgørelsen og ønsker at fremkomme med bemærkninger hertil. De foreslåede nye bestemmelser i bekendtgørelsen er efter foreningens vurdering mere restriktive i forhold til mediernes rolle i et demokratisk samfund end påkrævet efter 6. hvidvaskdirektiv. Der er derfor behov for justering af bestemmelserne, således at de bedre imødekommer offentlighedens behov for kritisk og uafhængig erhvervsjournalistik.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev