Netværksmøde om annoncesalg for fag- og specialmedier 15. marts

Efter en lang periode med corona-restriktioner er det igen muligt at mødes fysisk, og Danske Medier søsætter derfor nu en række nye netværksmøder for fag- og specialmedierne.

Arrangementet blev afholdt 15. marts.

Netværksmøde om annoncesalg for fag- og specialmedier 15. marts:

Optimer dit annoncesalg og skab flere indtægter

Der er penge i annoncering hos specialmedier. Men der er de seneste år kommet flere kanaler til, og dermed øges kompleksiteten i salgsarbejdet.

På netværksmødet henter vi inspiration fra et succesfuldt mediehus, fra jobmarkedet og fra annoncebureauet med fingeren på pulsen. Endeligt løfter vi blikket og ser, hvordan internationale medier arbejder med annonceringen. 

Program

Øg værdien af dine jobannoncer
Hanne Kjærgaard, partner, Media-Partners

Jobmarkedet er rødglødende, og det klassiske annoncemarked for stillinger er derfor i god gænge. Media-Partners er et bureau med særlige kompetencer indenfor jobmarkedet, med kunder som bl.a. Sygeplejersken og Folkeskolen. Media-Partners giver os deres bud på, hvordan udgivere med muligheder for jobannoncering optimerer salget.

Kan salget øges med et annoncesalgsbureau?
David Wall, direktør, FrontMedia

FrontMedia/Vendemus præsenterer deres tanker om, hvornår det giver mening at udlicitere annoncesalget til eksternt salgsbureau, og hvordan det optimale samarbejde bygges op. Samtidig giver de deres syn på annoncemarkedet, og om bevægelserne i segmenter og brancher. 

Case: Tech Relations
Daniel Bergsagel, bureauchef, Tech Relations

Teknologiens Mediehus er udover rollen som Damarks største udgiver af medier om teknologi og videnskab et avanceret salgshus. Daniel Bergsagel er ansvarlig for Tech Relations, og giver os et perspektiv på de mangfoldige annoncebårne aktiviteter, som Mediehuset tilbyder.

Magasinbranchens top 10 annoncepotentialer
Henrik Thøgersen, rådgiver, Adundas
 
Hent inspiration fra den globale udgiverforening FIPPs årlige overblik over mediemarkedets udvikling. Rapporten “Innovation in Media” indeholder bl.a. en årligt opdateret liste over de mest succesfulde indtægtsmuligheder. Henrik Thøgersen introducerer og giver med danske eksempler nedslag fra rapportens mest relevante annoncepotentialer.
Medarbejder_Nikolaj Lægaard Simonsen farve

Kontakt

Nikolaj Lægaard Simonsen
Politisk konsulent

nls@danskemedier.dk
Mobil: 40 42 42 63

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev