My project-1 (2)
 

Positiv udvikling i omsætningen for radio og podcast

Pressemeddelse

Nye tal om lydmediernes samlede annonceomsætning vidner om radio og podcasts popularitet, særligt blandt de danske unge.

Danske Mediers årlige indsamling af reklameomsætning for lydmedier viser, at radiomediet holder en stabil omsætning i et udfordret og foranderligt marked præget af blandt andet stigende forbrugerpriser og stor konkurrence fra tech- og streaminggiganter. Radiomediet er dermed et af de få traditionelle medier, der fastholder en positiv fremgang.

Samtidig fortsætter omsætningen for podcast med at stige. Konkret er omsætningen i Danmark næsten fordoblet fra 2021 til 2022, hvor den nåede 45 mio. kr. i 2022.

Direktør i Danske Medier Research Marianne Bugge Zederkof mener, at de positive tal hænger sammen med, at lydmediet har stort potentiale og kan noget helt særligt som platform, når det handler om at nå danskerne og især de unge i en travl hverdag:

”Vi ser en stigende interesse fra forbrugerne og et eksplosivt udbud af kvalitetspodcasts. Radio er fortsat til stede i stort set alle danskeres hverdag, og er det største traditionelle medie målt på ugentlig dækning blandt børn og unge mellem 12-29 år. Lydmedier gør det generelt let og belejligt at blive underholdt og oplyst om samfundet, mens man laver andre ting som f.eks. transport, indkøb eller træning. Podcastmediet er den helt store nyhed. Det er et medie, der stormer frem hos de unge. 2022 blev året, hvor podcast overhalede TV som det næststørste medie for unge. Det er derfor kun naturligt, at pengene også flytter med.”

Kilde: Danske Medier Research

Kilde: Gallup Lokalradioindeks, Gallup Radiometer, Nielsen Seerundersøgelsen

Kontakt:

Kommerciel direktør
Marianne Bugge Zederkof
mbz@danskemedier.dk 

Pressekonsulent
Josefine Anker 
joa@danskemedier.dk 

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev