Interview
I en udfordret mediebranche skal Ritzau finde nye steder at tjene penge. Techprodukter og AI-løsninger er en del af den strategi, der skal bære bureauet ind i fremtiden, fortæller administrerende direktør Jacob Kwon.
Navnet Ritzau klinger velkendt for de fleste danske nyhedsbrugere. I mere end 150 år har bureauet været en hjørnesten i medielandskabet som leverandør af nyheder til både medier, organisationer og virksomheder.
Tidens pressede mediemarked kan imidlertid også mærkes hos Ritzau, og gennem de seneste ti år er bureauets kerneforretning omkring nyhedsproduktion til medierne halveret. Alligevel har Ritzau formået at have sorte tal på bundlinjen og leverede i 2024 et overskud på ti millioner kroner. Men i erkendelse af en mediebranche præget af økonomisk usikkerhed er bureauets strategi i høj grad rettet mod at tjene penge andre steder end hos mediekunderne, som i dag står for cirka to tredjedele af Ritzaus omsætning.
Det skal ændre sig i de kommende år. Vi har talt med Ritzaus administrerende direktør Jacob Kwon om, hvordan bureauet skal lykkes med den ambition, om udfordringerne fra techgiganterne og om Ritzaus særlige rolle på det danske mediemarked.
Ritzaus traditionelle kernemarked har været udfordret i flere år, og alligevel har I en velfungerende forretning. Hvordan er I lykkedes med det?
”Det er der to forklaringer på. Den ene er, at der heldigvis ikke har været frafald blandt mediekunderne. Dels fordi, det har været muligt for Ritzau at sænke prisen gennem en årrække, og dels at mange mediekunder, i takt med at de bliver færre, har mere og mere brug for Ritzau. Så der er opstået en anden form for afhængighed. Den anden forklaring er, at Ritzau har været gode til at bygge en forretning op, der ikke hviler på mediekunderne, men på andre typer virksomheder.”
En del af jeres strategi handler om at udvikle og sælge techprodukter. Hvad er tankerne bag dét?
“Det er netop at få skabt et forretningsben, der ikke er afhængig af den traditionelle mediebranche, så vi kan skabe så robust et fundament for Ritzau i de kommende år som overhovedet muligt. Mediebranchen er jo usikker, og derfor er det rettidig omhu at få bygget andre forretningsben op. Her er teknologi et af de områder, vi satser på, og den røde tråd i de techprodukter vi kaster os over er, at de har berøring med vores kerneforretning blandt medierne, men også skal kunne klare sig på andre markeder.”
Hvad kunne være eksempler på dét?
”Et eksempel er, at vi for ganske nylig er gået i luften med myndighedsmeddelelser. Politiet, som er den første kunde på det produkt, kalder det ’Politi Updates’, men det er det samme. Det er en platform, vi har udviklet specifikt til politiet, hvor de kan sende korte operative meddelelser direkte ud til alle landets redaktioner – i hvert fald dem, som er tilmeldt Ritzau. Det har givet politiet mulighed for at forlade X, som de i længere tid har haft et ønske om. Det er et eksempel på, at vi får en stor kunde ind i butikken, uden at det er løsrevet fra mediebranchen, for den har også gavn af, at de her beskeder kommer direkte ind til journalisterne på redaktionerne igennem Ritzaus distributionssystem. Et andet eksempel er, at vi udvikler AI-værktøjer til gavn for medarbejdere, der skriver meget. Det gør journalister jo, men det er der også rigtig mange andre, der gør. Det gælder for eksempel en stor del af det offentlige. Vi er i fuld gang med at lave en værktøjskasse, som kan bruges af både mediebranchens traditionelle redaktionelle medarbejdere, men også andre, som skriver meget.”
"Den røde tråd i de techprodukter vi kaster os over er, at de har berøring med vores kerneforretning blandt medierne, men også skal kunne klare sig på andre markeder."
Hvor ser I særligt muligheder for at hente nye kunder?
”Et centralt forretningsområde i vores nye strategi er Ritzau Pro, som er målrettet andre virksomheder end traditionelle medier. Her har vi travlt med at opbygge en version af vores billedforretning, Scanpix Pro, som ikke er henvendt til medier, men andre virksomheder, der også har behov for at kunne bruge billeder kommercielt. Når man bruger billeder kommercielt, kræver det, at man virkelig har styr på rettigheder, ophavsret og aftaler med fotografer. Her har vi ekspertisen, og derfor kan vi sikre, at hvis man køber billeder af Scanpix Pro til kommercielt brug, så kommer man ikke i klemme, da vi har styr på rettighederne.”
Når det gælder jeres nyhedsproduktion, ser du en udvikling i, hvilke typer nyheder det især er vigtigt for jer at fokusere på?
”Både og. Vi er i gang med at skyde et større indholdsstrategiprojekt i gang, hvor vi kommer til at bruge noget tid og krudt på at kigge efter, om vores indholdsudkomme er det rigtige. Det gør vi dels for at være sikre på, at vi har en plan og følger den. Men også fordi vi jo kan mærke, at der hele tiden sker så meget i samfundet i disse år, at Ritzau er nødt til at være helt skarpe på, hvad det er, vi bidrager med. Og noget af det, vi tror bliver ved med at være vigtigt, måske endda endnu vigtigere i de kommende år, er, at vi skal blive ved med at stå på det objektive, faktuelle, nøgterne indhold, som man kan stole på. Der bliver stillet så mange spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt og falsk i disse år, og går man på sociale medier som Facebook eller X, så er vi jo allerede et sted nu hvor, at hvis du ser f.eks. videoindhold, gør du klogt i som udgangspunkt at gå ud fra, at det ikke er ægte. Dér var vi altså ikke for bare to-tre år siden. Derfor har man brug for nogle aktører, nogle leverandører, man kan have tillid til, og som man ved gør alt for at sikre, at det er sandfærdigt, hvad de udkommer med.”
Her spiller især techgiganterne naturligvis en rolle. Hvad betyder de for jeres tilgang til arbejdet?
”Det her opbrud i, hvad man kan stole på og ikke stole på, gør vores rolle endnu vigtigere i fremtiden. Det kan man selvfølgelig sige er blevet forstærket eller muliggjort af techgiganterne og ikke mindst kunstig intelligens. Men der har jo i adskillige år været et opbrud, hvor autoriteter bliver udfordret og til en vis grad står for fald, også før 2022 hvor OpenAI lancerede ChatGPT. Går man 30 år tilbage, var der en større tillid til det, pressen skrev eller viste. Den tillid kan man ikke tage for givet længere. Det betyder, at vi må gøre alt, hvad vi kan for at fortjene den tillid og sikre, at det vi formidler videre er sandt. Ikke mindst nu, hvor kunstig intelligens for alvor kan komme ind og disrupte det.”
"Går man 30 år tilbage, var der en større tillid til det, pressen skrev eller viste. Den tillid kan man ikke tage for givet længere."
Hvordan ser I selv jeres rolle på mediemarkedet?
”Vi er jo en B2B-virksomhed, vi udkommer ikke selv og har ikke vores egen platform, hvor vi udkommer med vores indhold. Vi sælger det til andre virksomheder, som enten blot publicerer det eller selv bearbejder det. På den måde er vi en engros-virksomhed. Men vi betragter os selv som en medievirksomhed ligesom alle andre, og vores journalistiske og publicistiske principper minder utrolig meget om dem, andre medier har. Vi ligger nok i den lidt tørre, konservative ende, og det er jo igen fordi, vi virkelig kerer os om vores troværdighed og den tillid, vi har i befolkningen. Vi er underlagt medieansvarsloven, vi er tilmeldt Pressenævnet, vi er medlem af Danske Medier, og samarbejdet med branchen er supervigtigt. Medierne er vores kunder, men de er også vores ejere – Ritzau er ejet af ti danske mediehuse. Så mediebranchen vil altid være vores primære fokus. Det er den, vi er sat i verden for.”
Hvad skal I særligt fokusere på for at skabe værdi for jeres kunder?
”Vi skal blive ved med at lave kvalitetsindhold, som kunderne er glade for, og som de kan bruge gnidningsfrit. Vi måler vores kundetilfredshed hvert år og kan heldigvis konstatere, at den ligger meget højt. Og så skal vi sikre, at vi kan gøre det så billigt som overhovedet muligt. Og der spiller dét med gyngerne og karrusellerne jo ind. Hvis vi kan tjene nogle penge på karrusellerne, så kan vi måske holde prisen på gyngerne i ro eller måske endda sænke den på sigt. Så det er også hele tiden et strategisk sigte.”
Hvad ser du som jeres største udfordring i den umiddelbare fremtid?
”Skal man være virkelig være pessimistisk, så kan vi ende i et i alle henseender grimt scenarie, hvis et eller flere medier decideret må dreje nøglen om. Det vil gå ud over oplysningsniveauet i samfundet, det vil gå ud over den publicistiske kvalitet, og der vil blive færre, som lever op til publicistiske principper med det indhold, de udkommer med. For os vil det jo betyde, at vores kundekreds vil blive mindre, og eventuelt også vores ejerkreds. Så det er selvfølgelig et scenarie, vi ultimativt er rigtig bange for. Det tror jeg så heller ikke er lige om hjørnet. Der er heldigvis en robusthed i de fleste mediehuse, og mange har heldigvis noget på kistebunden. Men opgaven er jo at finde en bæredygtig forretningsmodel, og det bidrager vi meget gerne til med det, vi kan. Og er der mediehuse, som gerne vil tale med os, om vi kan samarbejde eller lave projekter, der kan bidrage til deres forretningsmodel, så gør vi jo meget gerne det.”
Om ‘Fra medlem til medlem’
I denne interviewserie går vi bag kulisserne hos Danske Mediers medlemmer, som deler deres visioner og erfaringer om arbejdet i en mediebranche under hastig forandring.
