Analyse
Ny analyse viser, at danskerne stoler på de publicistiske medier. Og de oplever ikke bare journalistikken som en kilde til information, men som noget, der klæder dem på til at deltage i samfundet. Ifølge professor Claes de Vreese er det et stærkt udgangspunkt i en tid, hvor kunstig intelligens uundgåeligt vil forandre måden, vi finder information på.
Når danskerne skal finde information, har de i dag flere muligheder end nogensinde. Men selv i et informationslandskab fyldt med sociale platforme, søgemaskiner og AI-tjenester står de danske medier fortsat stærkt.
Ifølge en ny analyse foretaget af Fifty5Blue på opdrag af Danske Medier er 51 procent af danskerne enige eller meget enige i, at de kan stole på de informationer, de får fra danske medier. Kun 13 procent er uenige eller meget uenige. Og 67 procent oplever, at de bliver bedre klædt på til at indgå i dagens samtaler, når de følger med i danske medier, mens det samme tal for sociale platforme er 27 procent.
Det peger på noget mere end en tillid til medierne, for danskerne oplever samtidig, at journalistikken har en funktion i deres hverdag og i samfundet. Det er et godt fundament, mener Claes de Vreese, professor ved Syddansk og Amsterdam Universitet og forsker i blandt andet medier, demokrati og informationssystemer.
”Det er selvfølgelig godt at have en befolkning, som har tillid til publicistiske medier. Det er også godt at have en befolkning, som overordnet har en vis skepsis og er kritisk i forhold til det, de ser online. Så det er et godt fundament at stå på.”
Ifølge Claes de Vreese er det vigtigt at have en bevidsthed om, hvad journalistikken og de arbejdsmetoder, der ligger bag, bidrager med til samfundet og demokratiet. Og netop den forståelse kan blive endnu vigtigere, efterhånden som kunstig intelligens bliver en større del af informationslandskabet.
Danskerne sunde skepsis over for AI er ikke en selvfølge
Danskerne har i dag markant mindre tillid til information fra AI-tjenester end til information fra danske medier. Kun 11 procent er enige eller meget enige i, at de kan stole på de informationer, de får fra AI-tjenester som ChatGPT, Copilot, Claude og Gemini.
Ifølge Claes de Vreese kan noget af forklaringen være, at der gennem de seneste år har været en omfattende debat om, hvor pålidelige AI-tjenesterne egentlig er.
”Der har været en ret stor debat om, hvor meget man kan stole på chatbots, og hvor mange fejl de laver.”
Den debat og de mange eksempler på fejl kan have været med til at skabe en sund skepsis over for teknologien. Men den skepsis er ikke nødvendigvis permanent. Derfor bliver det vigtigt, at politikere, forskere og medier fastholder en kritisk tilgang til den måde, AI-tjenester formidler information på.
”Jeg tror ikke, at befolkningens skepsis er en selvfølge. Det kræver, at vi bliver ved med at have en debat, og samtidig bliver ved med at kræve for eksempel kildehenvisninger i de modeller, der er populære, eller på andre måder taler om, hvad tjenesterne kan.”
”Det er selvfølgelig godt at have en befolkning, som har tillid til publicistiske medier. Det er også godt at have en befolkning, som overordnet har en vis skepsis og er kritisk i forhold til det, de ser online. Så det er et godt fundament at stå på.”
Det menneskelige ansvar
En væsentlig forskel mellem AI og journalistik er ansvaret. Publicistiske medier kan bruge AI som et redskab, men der er fortsat en redaktion, et medie og mennesker, som står til ansvar for det, der bliver publiceret.
Det er også noget, danskerne lægger vægt på i undersøgelsen, hvor 83 procent er meget enige eller enige i, at de stoler mere på medier, som kan stilles til ansvar for det, de udgiver.
For Claes de Vreese er det en vigtig del af det arbejde, medierne står over for i mødet med AI, og han mener, at medierne bør være åbne om, hvordan de bruger teknologien.
”Man bliver nødt til at lave en kontrakt med læseren og sige: Sådan her gør vi. Der er nogle regler, vi skal leve op til, og I kan stole på, at der er transparens i vores arbejde.”
Åbenheden er dog ikke uden dilemmaer. Forskning viser ifølge Claes de Vreese, at borgere gerne vil vide, hvis AI har været brugt til at producere tekst eller billeder. Men samtidig kan en tydelig mærkning af AI-genereret indhold få tilliden til indholdet til at falde.
Det stiller medierne i en vanskelig situation, hvor teknologien både kan være et nyttigt redskab og en potentiel udfordring for tilliden.
”Tillid bliver opbygget langsomt og over flere år, men man kan meget hurtigere miste den igen. Så det er en risiko, at tilliden kan dale markant, når man bruger AI-værktøjer.”
Men selv om det at være åben om sit medies brug af AI rummer et paradoks, er løsningen ikke at holde AI-brugen skjult.
”Alternativet er endnu værre. For alternativet er, at der bliver brugt værktøjer i alt fra idégenerering og researchfasen til en del af indholdsudviklingen, uden at ens læsere er bekendt med det. De skal kunne stole på, at man er transparent, og hvis der er en fejl, at mediet er ærligt om det.”
En ny opgave og mulighed for de publicistiske medier
Den teknologiske udvikling rummer ifølge Claes de Vreese ikke kun en udfordring for de publicistiske medier. Den kan også gøre deres samfundsopgave endnu tydeligere. For jo mere information der bliver produceret, jo vigtigere bliver det at kunne skelne mellem fakta og misinformation.
Her ser Claes de Vreese en opgave, som på mange måder ligger i direkte forlængelse af journalistikkens klassiske rolle.
”Nogen skal hjælpe med at finde ud af, hvad der er sandt eller falsk, hvad der er autentisk, og hvad der kan verificeres. Det er jo på mange måder de publicistiske medier og journalistikkens klassiske opgave, men nu udspiller det sig i en virkelighed, hvor der er rigtig meget mere information. Det er en opgave, jeg ser, som en kæmpe mulighed for de klassiske medier”
Det er derfor ikke kun et spørgsmål om, hvad journalistikken risikerer at miste i mødet med AI. Det er også et spørgsmål om, hvad journalistikken kan tilbyde i en verden, hvor det bliver vanskeligere at finde rundt i information.
Fakta om undersøgelsen
1.063 danskere har deltaget i undersøgelsen. Svarene er vægtet, så de er repræsentative for den danske befolkning.
Undersøgelsen er gennemført af Fifty5Blue på vegne af Danske Medier. Svarene er indsamlet i juni 2026.
Udvalgte resultater
- Jeg kan stole på de informationer, jeg får fra danske medier.
50 procent er meget enig/enig. 33 procent svarer hverken/eller, mens 13 procent er uenig/meget uenig. 4 procent ved ikke. - Jeg kan stole på de informationer, jeg får fra AI-tjenester (f.eks. ChatGPT, Copilot, Claude, Gemini mv.).
11 procent er meget enige/enige. 27 procent svarer hverken/eller, mens 56 procent er uenige/meget uenige. 6 procent ved ikke. - Jeg kan stole på de informationer, jeg får, når jeg søger på Google.
30 procent er meget enige/enige. 44 procent svarer hverken/eller, mens 22 procent er uenige/meget uenige. 4 procent ved ikke. - Jeg føler mig bedre klædt på til at indgå i dagens samtaler, når jeg følger med i danske medier.
67 procent er meget enige/enige. 21 procent svarer hverken/eller, mens 11 procent er uenige/meget uenige. 2 procent ved ikke. - Jeg føler mig bedre klædt på til at indgå i samtaler, når jeg følger med på sociale medier.
27 procent er meget enige/enige. 31 procent svarer hverken/eller, mens 39 procent er uenige/meget uenige. 3 procent ved ikke. - Jeg er bekymret for graden af misinformation i danske medier.
47 procent er meget enige/enige. 31 procent svarer hverken/eller, mens 19 procent er uenige/meget uenige. 4 procent ved ikke. - Jeg er bekymret for graden af misinformation på sociale medier.
78 procent er meget enige/enige. 11 procent svarer hverken/eller, mens 8 procent er uenige/meget uenige. 3 procent ved ikke. - Jeg stoler mere på medier, som kan stilles til ansvar for det, de udgiver.
83 procent er meget enig/enig. 10 procent svarer hverken/eller, mens 3 procent er uenig/meget uenig. 3 procent ved ikke.
Om artikelserien: Danskernes syn på publicistiske medier
Hvordan ser danskerne på de publicistiske medier i en tid, hvor kunstig intelligens og globale techplatforme ændrer måden, vi finder, bruger og deler information på?
Med udgangspunkt i en ny analyse gennemført af Fifty5Blue på opdrag af Danske Medier undersøger serien danskernes syn på blandt andet tillid, journalistikkens samfundsmæssige betydning, mediernes ansvar og værdien af kvalitetsjournalistik.
Serien sætter dermed fokus på, hvor de publicistiske medier står i danskernes bevidsthed, og hvilken rolle medierne kan spille i et informationslandskab under hastig forandring.
