08.03.2022_Mediehuset Ingeniøren_portrætter_01_Christina Blaagaard_0545_foto af Cecilie Bach
 

Bestyrelsesformand Christina Blaagaard fratræder Danske Medier

Nyhed

Christina Blaagaard træder tilbage efter mere end tre år i formandsstolen for Danske Mediers bestyrelse. Hendes afløser frem til næste års generalforsamling bliver næstformand Jesper Rosener, koncernchef i JFM.  

Bestyrelsesformand for Danske Medier, Christina Blaagaard, fratræder sin post pr. 31. december 2025, da hun tiltræder en ny stilling som nyhedsdirektør i JFM.

Næstformand for Danske Medier, Jesper Rosener, er af Danske Mediers bestyrelse konstitueret som bestyrelsesformand med virkning fra 1. januar 2026 og frem til Danske Mediers ordinære generalforsamling den 20. maj 2026.

Administrerende direktør i Danske Medier, Dicle Duran Nielsen, sender en stor tak til Christina Blaagaard for hendes indsats som bestyrelsesformand:

“Christina har altid sat medlemmerne først og behandlet dem lige – uanset størrelse, geografi eller forretningsmodel. Det er en sjælden kvalitet og én af grundene til, at Christina har været så afgørende for Danske Medier. Vi skylder Christina en stor tak for hendes fortrinlige indsats – ikke bare for Danske Medier, men også for de danske medier. Selvom vi vil savne hende, er der samtidig god grund til at glæde sig over, at hendes kompetencer nu vil komme JFM til gode, hvor hun uden tvivl vil fortsætte med at styrke både demokratiet og sammenhængskraften i Danmark.”

Christina Blaagaard forlader dermed posten som bestyrelsesformand før udløbet af den igangværende konstitueringsperiode, men fortsætter sit virke i mediebranchen i rollen som nyhedsdirektør i JFM.

Læs også

R8Dio: Fra fiktion til forretning

Det begyndte som en fiktiv radiostation i et satirisk podcastunivers. I dag er r8Dio en reel medieforretning med voksende ambitioner, der bygger videre på arven fra Radio24syv. Vi har talt med administrerende direktør Clara Mai Kunstmann om stationens usædvanlige rejse.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev