Dansk Online Index udvider med 95 sites og introducerer Netværksliste
 

Dansk Online Index udvider med 95 sites og introducerer Netværksliste

Pressemeddelelse

Fra i dag indeholder Dansk Online Index 95 nye sites og en helt ny Topliste kaldet Netværkslisten, som skal tilbyde udbydere af digitale annoncesalgsnetværk at optræde aggregeret. STEP Network fra JFM er indtil videre det første digitale annoncesalgsnetværk på listen.

STEP Network består af hjemmesider i alle størrelser og typer, hvor det største enkeltsite i netværket er boligsiden.dk, som forventes at have 1,3 mio. månedlige brugere.

STEP Network kommer dermed til at være i kontakt med ca. 3 mio. danskere månedligt, hvis man inkluderer de nytilkomne sites. Inkluderes de sites, som allerede figurerer på Dansk Online Index, herunder JFM-ejede sites som fyens.dk og stiften.dk, stiger tallet til 3,5 mio. danskere månedligt.

Bygger bro mellem annoncører og medier

Brian Linnemann Krogh, VP Sales hos STEP Network, mener, at STEPs annoncesalgsnetværk vil give medier og annoncører et styrket vidensgrundlag for at træffe endnu mere kvalificerede beslutninger.

“Vi ser det som en milepæl for hele den danske mediebranche, at et netværk som STEP Network nu bliver en del af Dansk Online Index. For os handler det om transparens og troværdighed – to af vores kerneværdier. Ved at lade vores netværk måle uafhængigt og dokumenteret, giver vi både medier og annoncører den nødvendige indsigt til at træffe de rigtige beslutninger,” siger Brian Linnemann Krogh.

For os handler det om transparens og troværdighed – to af vores kerneværdier. Ved at lade vores netværk måle uafhængigt og dokumenteret, giver vi både medier og annoncører den nødvendige indsigt til at træffe de rigtige beslutninger.

“Samarbejdet markerer et vigtigt skridt mod at skabe løsninger, der fjerner friktion og bygger bro mellem annoncører og medier. Med data, teknologi og AI som drivkraft arbejder vi for at forme fremtiden sammen med begge parter – og vi er stolte over at være de første i Danmark til at tage dette skridt på netværksniveau,” afslutter Brian Linnemann Krogh.

En styrkelse af danske medier i kampen om digitale annoncekroner

Marianne Bugge Zederkof, direktør i Danske Medier Research, der driver Dansk Online Index, ser udvidelsen af Dansk Online Index som en styrkelse for danske digitale medier i kampen om de digitale annoncekroner:

“Med tilføjelsen af Netværkslisten styrker Dansk Online Index dokumentationen af danske platforme i kampen med de globale techplatforme om annoncekronerne,” udtaler Marianne Bugge Zederkof.

Signe Skarequist, formand for Danske Medier Research, er ligeledes begejstret for udvidelsen af Danske Online Index og fremhæver fordelene ved den store grad af transparens i målingen.

“Dansk Online Index-målingen er garant for, at branchen har adgang til transparente tal og et fælles sprog i form af rapportering på trafik og brugere til understøttelse af annonceindkøbet. Med målingen, der nu har en reach på 89 procent af danskere over 15 år, lader danske medier sig transparent måle af uafhængig part modsat techgiganterne, der har for vane at rette deres egne lektier,” siger Signe Skarequist.

Dansk Online Index-målingen er garant for, at branchen har adgang til transparente tal og et fælles sprog i form af rapportering på trafik og brugere til understøttelse af annonceindkøbet.

Kontakt:

Marianne Bugge Zederkof
Direktør i Danske Medier Research
mbz@dmresearch.dk
M: +45 20765099

Dennis Christensen
Analysechef i Danske Medier
dch@danskemedier.dk
M: +45 44144760

Læs også

Unge skal have adgang til troværdig information – både nu og i fremtiden

I august 2024 gennemførte regeringen en ministerrokade, som vil få stor betydning for, hvordan vi som samfund håndterer både mulighederne og udfordringerne med ny teknologi. Danmark fik en ny digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen, og techområdet blev for første gang samlet under et ministerium. Med det har regeringen taget endnu et vigtigt skridt i anerkendelsen af teknologiens betydning for vores samfund og behovet for regulering.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev