My project-2
 

Danske Medier byder velkommen til nye lydmedlemmer

Pressemeddelelse

Danske Medier udvider på medlemsfronten med tre stærke podcastproducenter.

Med BEAM Audio Agency, RAKKERPAK Productions og Munck Studios som nye medlemmer ser Danske Medier frem til at løfte podcastproducenternes dagsorden i organisationens arbejde. Podcastmediet er i vækst, særligt blandt den yngre del af befolkningen.

Derfor er det også med stor glæde, at foreningen byder de tre podcastproducenter velkommen, lyder det fra Marianne Bugge Zederkof, kommerciel direktør i Danske Medier:

"Vi er glade for vores nye medlemmer og ser sammen med dem muligheden for at sætte podcast endnu højere på den mediepolitiske dagsorden. Danske Medier glæder sig til at udvide medlemskredsen og arbejde endnu mere for lydmediets vilkår i fremtiden, hvor podcast uden tvivl vil vokse som en populær mediekanal blandt forbrugerne. Som organisation for den private mediebranche står vi stærkest, når vi favner bredt og forener os på tværs af platforme, med alt fra ugeaviser, til niche- og onlinemedier, dagblade, radio og podcast. Vi ser meget frem til samarbejdet."

Direktør i BEAM Audio Agency mener, at Danske Medier er det rigtige sted at styrke audiomediets vilkår:

“I takt med, at vi vokser og bliver stadig flere professionelle produktionsselskaber, som primært laver lyd, er der brug for, at vi rykker lidt sammen og sikrer, at hele branchen får den nødvendige politiske bevågenhed, at vi kan forhandle samlet om f.eks. rettigheder og grundvilkår, og at branchen generelt løftes. Danske Medier er bare et virkelig godt forum for os til at gøre netop det," siger Christian Ottenheim, medstifter og direktør i BEAM Audio Agency.

Kontakt:

Josefine Anker
Presse- og kommunikationskonsulent
+45 6177 0843
joa@danskemedier.dk

Læs også

Unge skal have adgang til troværdig information – både nu og i fremtiden

I august 2024 gennemførte regeringen en ministerrokade, som vil få stor betydning for, hvordan vi som samfund håndterer både mulighederne og udfordringerne med ny teknologi. Danmark fik en ny digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen, og techområdet blev for første gang samlet under et ministerium. Med det har regeringen taget endnu et vigtigt skridt i anerkendelsen af teknologiens betydning for vores samfund og behovet for regulering.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev