Whistleblower
 

Danske Medier: Der skal være åbenhed og indsigt i whistleblower-sager

Danske Medier har afgivet høringssvar til Justitsministeriet vedrørende et lovforslag om beskyttelse af whistleblowere. 

Det er afgørende for den demokratiske debat og kontrol, at såvel offentlige som privat ansatte tør stå frem med oplysninger om kritisable og ulovlige forhold på deres arbejdspladser. Danske Medier er optaget af, at der er åbenhed og indsigt i de faktuelle oplysninger i sager af offentlig interesse, ligesom lovgivningen skal sikre beskyttelse og en klar retstilstand. 

Offentlighed om whistleblower-sager er begrænset  

Lovforslaget indfører en vidtgående tavshedspligt, der har til formål at beskytte whistleblowerens identitet. Lovforslaget går efter Danske Mediers opfattelse videre end nødvendigt, idet tavshedspligten skal omfatte samtlige oplysninger, der indgår i indberetningen.  

Oplysningerne vil heller ikke være undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven. I et forsøg på at afbøde offentlighedens manglende adgang til indsigt, har Ministeriet indført en pligt for offentlige myndigheder til at oplyse om den generelle aktivitet ifm. deres whistleblowerordning.  

Men da pligten alene indebærer summariske oplysninger, vil effekten være minimal. Danske Medier har derfor opfordret til, at ministeriet genovervejer indholdet af offentlighedsordningen, således at den rent faktisk vil give offentligheden en indsigt i de whistleblowersager, som er af samfundsmæssig interesse.  

Der eksisterer en stor usikkerhed og utryghed blandt offentlige ansatte om bl.a. grænserne for deres ytringsfrihed, herunder risikoen for repressalier, hvis de går ud i offentligheden med deres viden.  

Offentligt ansattes ytringsfrihed bør lovfæstes  

Spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed har løbende været genstand for drøftelse. Der eksisterer en stor usikkerhed og utryghed blandt offentlige ansatte om bl.a. grænserne for deres ytringsfrihed, herunder risikoen for repressalier, hvis de går ud i offentligheden med deres viden.  

Usikkerheden skyldes bl.a. manglende overblik over reglerne samt det forhold, at reglerne og retsprincipperne ikke er fastsat i en særskilt lov. Denne usikkerhed bliver desværre ikke mindre af, at lovforslaget indfører et krav om, at whistleblower som udgangspunkt skal anvende en whistleblowerordning, før en eventuel offentliggørelse fx via medierne kan komme på tale.  

Danske Medier mener, at dette er uholdbart og har derfor igen opfordret til, at de eksisterende regler og retsprincipper om offentligt ansattes ytringsfrihed lovfæstes. En anbefaling, som i øvrigt gentages i Ytringsfrihedskommissionens betænkning fra 2020.  

Læs også

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om medieombudsmanden

Danske Medier takker Kulturministeriet for modtagelsen af høring over udkast til forslag til lov om medieombudsmanden. Lovforslaget har til formål at udmønte den politiske aftale om opdatering af medieansvarssystemet i en digital medievirkelighed, som blev indgået af regeringen, SF og Enhedslisten 9. december 2025.

Ny opgørelse: Lokalmedier er til stede i hele landet

Ny opgørelse viser, at Danske Mediers medlemmer tilsammen har en lokal journalistisk tilstedeværelse i 97 ud af 98 kommuner og når knap tre millioner mennesker på månedsbasis. Sammen med tidligere analyser af den danske nyhedsproduktion tegner det et billede af en bred geografisk dækning. Nu handler det om at sikre de strukturelle rammer for, at den kan fortsætte.

AI har altid et svar parat – men danskerne stoler stadig mest på journalistikken

Ny analyse viser, at danskerne stoler på de publicistiske medier. Og de oplever ikke bare journalistikken som en kilde til information, men som noget, der klæder dem på til at deltage i samfundet. Ifølge professor Claes de Vreese er det et stærkt udgangspunkt i en tid, hvor kunstig intelligens uundgåeligt vil forandre måden, vi finder information på.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

* Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev