danskemedier
 

Danske Medier støtter evakuering af afghanske journalister

Som følge af Talebans magtovertagelse er hundredvis af afghanske journalister og mediefolk lige nu i alvorlig fare. Derfor bidrager Danske Medier med 75.000 kroner til den fælles indsats for at beskytte efterladte journalister, sikre evakueringen af dem og hjælpe dem på plads i destinationslandene.

Pressemeddelelse

Adm. direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup udtaler:

”Situationen for de afghanske journalister, som stadig er i landet, er ekstremt usikker. Vi har set, at Talebans garantier om pressefrihed ikke er noget værd i praksis. Tværtimod undertrykker Taleban den frie presse og går målrettet efter journalister. Nu, hvor amerikansk militær ikke længere beskytter lufthavnen, bliver civilsamfundet nødt til at spille en endnu mere aktiv rolle i at sikre evakueringen af journalister og andre mediefolk. Det arbejde er det kun naturligt, at den danske mediebranche støtter”

Om Talebans udgave af pressefrihed

Taleban har i årevis udarbejdet dødslister over journalister. Her er særligt journalister, der har arbejdet for medier, som har modtaget økonomisk støtte fra USA, angivet som mål. Taleban har desuden instrueret medier om, hvordan man ønsker, at de skal bedrive deres journalistik, hvilket blandt andet betyder, at især kvindelige journalister i vid udstrækning ikke længere kan udføre deres arbejde.

Om World Association of News Publishers

The World Association of News Publishers, eller WAN-IFRA, er en global presseorganisation, som beskytter journalister og deres rettigheder verden over.

Kontakt Mads Brandstrup: 

+45 92 82 32 84 

Læs også

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af og adgang til oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen

Danske Medier har modtaget Erhvervsstyrelsens høring vedr. ejerregistreringsbekendtgørelsen og ønsker at fremkomme med bemærkninger hertil. De foreslåede nye bestemmelser i bekendtgørelsen er efter foreningens vurdering mere restriktive i forhold til mediernes rolle i et demokratisk samfund end påkrævet efter 6. hvidvaskdirektiv. Der er derfor behov for justering af bestemmelserne, således at de bedre imødekommer offentlighedens behov for kritisk og uafhængig erhvervsjournalistik.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev