Techgiganter
 

Danske Medier: Techgiganter skal holdes fair og åbne

Pressemeddelelse

Regeringen og støttepartierne lægger med deres hvidbog op til, at techgiganterne skal ses efter i sømmene og at der politisk arbejdes på regulering, som i højere grad sikrer, at techgiganter som Google og Facebook ikke misbruger deres store mængder informationer om os alle hverken økonomisk eller politisk.

Konst. adm. direktør i Danske Medier, Marianne Bugge Zederkof udtaler:

’Danske Medier bakker op om regeringens målsætninger på området. På sin vis svarer den nuværende situation jo til et kortspil, hvor kun enkelte spillere kan se alle kortene på bordet og på forhånd er garanteret en andel af puljen. Det forudsætter som minimum, at vilkårene er gjort klare for alle og at der indføres spilleregler, som tilgodeser både forbrugere, medier og andre virksomheder omkring bordet’, siger Marianne Bugge Zederkof.

Vi har brug for, at techgiganternes forretningsmodeller bliver gjort mere gennemskuelige. De enorme overskud, som årligt trækkes ud af Danmark, vidner i høj grad om, at nogen betaler gildet. Selv om det ikke umiddelbart koster noget at have en facebookprofil eller at søge på nettet, så årelades dansk økonomi  løbende for milliarder via techgiganternes annonceforretning, som i sidste ende tages fra forbrugerne.

Men udover det økonomiske er det i lige så høj grad vigtigt, at man er opmærksom på den politiske samfundspåvirkning, som techgiganterne udøver via deres algoritmer, der afgør, hvilke informationer og holdninger vi individuelt løbende eksponeres for. Det stille i høj grad krav til, at algoritmerne er gennemskuelige og ikke er indrettet til at fremme  ekkokamre, splid eller tilskynde stadig mere grænsesøgende adfærd.

Som udgangspunkt anbefaler Danske Medier, at man fra politisk hold regulerer techgiganterne ud fra følgende fem principper:

  • Platforme skal bære et medansvar for det indhold, de distribuerer
  • Der skal herske fair konkurrencevilkår
  • Ophavsrettigheder skal overholdes
  • Forbrugernes rettigheder skal respekteres, når der indsamles data
  • Der skal være transparens om algoritmer og infrastruktur

Konst. adm. direktør i Danske Medier, Marianne Bugge Zederkof udtaler:

‘Regeringen har i denne omgang ikke fremsat lovforslag på området, og på mange områder giver det også mest mening at forholde sig til området på europæisk plan som det aktuelt sker via Digital Services Act og Digital Markets Act. Men som digitalt foregangsland er det særlig vigtigt, at Danmark er dybt engageret i udformningen af de kommende regler, der skal sikre en forsvarlig digital fremtid for alle. Fra mediernes side bidrager vi fortsat gerne til konstruktive drøftelser’, slutter Marianne Bugge Zederkof.

20180905_U7A8741_SH

Allan Sørensen
Digital chef

as@danskemedier.dk
Mobil: 27 83 46 01
Dir. tlf: 33 97 42 81

Læs også

AI har altid et svar parat – men danskerne stoler stadig mest på journalistikken

Ny analyse viser, at danskerne stoler på de publicistiske medier. Og de oplever ikke bare journalistikken som en kilde til information, men som noget, der klæder dem på til at deltage i samfundet. Ifølge professor Claes de Vreese er det et stærkt udgangspunkt i en tid, hvor kunstig intelligens uundgåeligt vil forandre måden, vi finder information på.

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2026-2030

Danske Medier blev 16. september 2026 tilfældigt gjort opmærksom på Justitsministeriets høring vedrørende ovenstående udkast til lovforslag, som har direkte og væsentlig betydning for mediernes muligheder for at bedrive forsvarlig journalistik, herunder retsreportage. Ikke desto mindre har departementet ikke fundet det relevant at høre Danske Medier til trods for mediernes åbenlyse interesse for lovforslag, som kan få stor betydning for redaktionel virksomhed.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

* Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev