Vi skylder den nye generation et stærkt demokratisk udgangspunkt
Danske børns læseevne og -interesse er rekordlav. Op til 25 procent af de unge kan ikke læse, når de forlader 9. klasse, og techplatforme som TikTok er deres væsentligste kilde til nyheder. Dårlige læseevner svækker unges lyst og evne til at bruge kvalitetsjournalistik, og det får konsekvenser for deres demokratiske engagement og dannelse.