Vi skylder den nye generation et stærkt demokratisk udgangspunkt

Tusindvis af forventningsfulde børn begynder i denne uge deres dannelsesrejse i den danske grundskole. De skal tilegne sig viden, der giver dem et solidt afsæt til deres videre færden, fagligt og socialt. En stor del af denne viden skal læses.

Danske børns læseevne og -interesse er imidlertid rekordlav. Op til 25 procent af de unge kan ikke læse, når de forlader 9. klasse, og techplatforme som TikTok er deres væsentligste kilde til nyheder. Dårlige læseevner svækker unges lyst og evne til at bruge kvalitetsjournalistik, og det får konsekvenser for deres demokratiske engagement og dannelse.

Techplatformene svækker unges demokratiske dannelse
Der er mange årsager til læsekrisen blandt børn og unge, men vi ved, at børns skærmbrug påvirker deres koncentrationsevne, og vi må ikke undervurdere de fastholdelsesmekanismer, som ligger bag techplatformenes algoritmer og adfærdsdesign.

Sammenholdt med en kort video på TikTok og YouTube er det at læse svært for mange. Læsemusklen kræver træning og tålmodighed.

Vi har en af de mest digitaliserede folkeskoler i verden. Det kan der siges rigtig meget godt om, men det har taget os lang tid at erkende, at alt det relevante og vidensfremmende digitale indhold indgår i en digital kontekst, hvor børn blot er et klik væk fra dopaminsuset og algoritmefastholdelsen.

Vi skal have en stærk ambition om at uddanne demokratiske samfundsborgere. Det forudsætter, at børn og unge besidder evnen til at fordybe sig, at de kan forholde sig til mere kompliceret indhold end en TikTok-video, og at de er rustet til kritisk at møde omverdenen, herunder techplatformene. Det handler ikke bare om at få en ugentlig times teknologiforståelse på skoleskemaet – det handler om at styrke den digitale og almene dannelse.

Bøger og kvalitetsjournalistik giver os et rigt og varieret sprog, som ruster os til den demokratiske samtale. De lærer os at forstå komplekse problemstillinger, sætte os ind i forskellige perspektiver og reflektere over, hvad der sker i samfundet. De hjælper os til at udvikle en kritisk sans og dermed til at skelne mellem fup, fakta og meninger.

Derfor er det vigtigt, at vi lytter til World Economic Forum, som peger på mis- og desinformation som verdenssamfundets allerstørste risikofaktorer, og til regeringens techekspertgruppe, som advarer om, at truslen mod informationstroværdigheden er et af de vigtigste opmærksomhedspunkter i vores tilgang til og regulering af kunstig intelligens.

Vi må tage kontrollen tilbage
Vi oplever, at rene AI-generede bøger strømmer ind på markedet, og at kunstig intelligens bruges til at skabe overbevisende fake news. Det kan kun lade sig gøre, fordi de store sprogmodeller er blevet trænet på bøger og journalistisk indhold, uden at rettighedshaverne er blevet spurgt om lov. Selvom både den danske regering og EU har fokus på tidssvarende regulering og mere effektiv håndhævelse, er det lige nu et wild west.

Vi er oppe imod enorme kræfter, og det er afgørende, at vi bruger de erfaringer og indsigter, som den første techbølge har givet os. Vi må ikke gentage, at vi fortaber os i naiv teknologibegejstring. Manglende regulering og håndhævelse har gjort techgiganterne til globale magtfaktorer, og den magt administreres ikke altid i overensstemmelse med vores demokratiske værdisæt. 

Vi vil gerne kunne blive ved med at udgive bøger af høj kvalitet og troværdig kvalitetsjournalistik. Dansk indhold, som skaber læselyst hos børn og unge, oplyser og igangsætter vigtige samfundsdebatter, gør os klogere på os selv og vores omverden, og som leverer kvalitetsindhold til undervisningen.

Det forudsætter naturligvis, at vi er innovative. Men det kræver også, at rammerne for vores virke er tidssvarende, at der er lige konkurrencevilkår, og at vi har en klar målsætning om, at børn og unge skal have stærke læsekompetencer.

Politikere i Danmark og EU skal tage kontrollen tilbage over teknologiudviklingen og den kritiske infrastruktur, og myndighederne må effektivt håndhæve de mange nye regler. Det er en svær men vigtig opgave, som kræver vedvarende politisk fokus, vilje og ressourcer.

Vi håber, at Danmark vil benytte EU-formandskabet til at sætte demokrati og tech øverst på den politiske dagsorden; det skylder vi de næste generationer.