Direktør i Danske Medier: Lad os beskytte de “brikker”, der stadig er vores

I august 2024 gennemførte regeringen en ministerrokade, som vil få stor betydning for, hvordan vi som samfund håndterer både mulighederne og udfordringerne med ny teknologi. Danmark fik en ny digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen, og techområdet blev for første gang samlet under et ministerium. Med det har regeringen taget endnu et vigtigt skridt i anerkendelsen af teknologiens betydning for vores samfund og behovet for regulering.

Ministeren får nu en vigtig opgave: At balancere den teknologiske udvikling og beskyttelsen af danske interesser – især når det kommer til indholdsproduktion, rettigheder og det danske sprogområde. I en verden, hvor techvirksomhederne i stigende grad kontrollerer vores digitale infrastruktur, er det nødvendigt at beskytte vores værdier og fremtid.

Techgiganterne ejer alt andet end vores rettigheder
For nyligt var jeg til Dansk Erhvervs konference om kunstig intelligens ’The CopenhAIgen Forum 2024’, hvor adm. direktør Brian Mikkelsen fra talerstolen udtalte: “Brikkerne vi spiller med, er ikke vores egne.” Med det henviste han til de teknologier og digitale tjenester, som udenlandske techvirksomheder har sat sig tungt på.

Vi kan se, at techgiganterne sidder på alt fra servere og datacentre til søgemaskiner, sociale platforme og styresystemer – dertil kommer en stor del af den digitale infrastruktur, som ejes og kontrolleres af globale aktører. Ikke alene har disse mastodonter sat sig på de digitale adgangsveje og grænseflader, men de har også formået at beslaglægge befolkningens tid og opmærksomhed – herunder vores børns.

Men der er stadig noget, de ikke ejer: De ejer ikke vores indhold, vores journalistik, vores værker eller de rettigheder, der beskytter dem. De såkaldte “brikker,” som techgiganterne har bygget deres forretningsmodeller på, kommer blandt andet fra mine medlemmer – de frie og uafhængige medier. Mediernes indhold, ord og data bliver brugt som brændstof og byggesten i techvirksomhedernes algoritmer og kunstige intelligens – uden tilladelse og uden en retfærdig betaling.

At beskytte disse “rettighedsbrikker” kræver ikke ny forskning eller dyre innovationsprojekter. Det kræver blot, at vi håndhæver de eksisterende love og regler, som sikrer respekten for ophavsretten. Her har vi en unik mulighed for at stå fast – men det kræver, at vi aktiverer den politiske vilje, som uden tvivl er til stede hos både digitaliseringsministeren og regeringen, og også hos partierne udenfor regeringen.

Beskyt medieindholdet for demokratiets skyld
I mediebranchen kender vi konsekvenserne af techvirksomhedernes metoder alt for godt. Den frie og uafhængige presse, der spiller en uundværlig rolle i et demokratisk samfund, er i stigende grad udfordret af de forretningsmodeller, som techplatformene har indført.

Annonceindtægterne går ikke længere tilbage i medieøkonomierne, men i høj grad til techvirksomhederne, der profiterer på distributionen af andres arbejde. Og med fremkomsten af kunstig intelligens ser vi nu endnu en udfordring, hvor techgiganterne blandt andet træner deres AI-tjenester på mediernes indhold.

Mediernes indhold er en vigtig samfundsgaranti, der sikrer korrekt information, kontrol med magthaverne og debat om de emner, der former vores fremtid. Hvis vi som samfund mister kontrollen over vores indhold, mister vi samtidig en af de vigtigste grundpiller i demokratiet, og netop derfor skal vi sikre, at ophavsretten bliver overholdt og håndhævet i praksis.

Regler er kun så stærke som deres håndhævelse
Vi har allerede regler, der beskytter de danske rettighedshavere. Ophavsretsloven er klar, og der er på EU-niveau vedtaget regler, som giver os de nødvendige redskaber. Men det nytter ikke noget, hvis reglerne kun eksisterer på papir.

Udfordringen er, at de i mange tilfælde ikke bliver håndhævet effektivt, eller at de bliver omgået af udenlandske aktører, der opererer uden for vores reglers og loves rækkevidde.

Når giganterne benytter sig af danske værker, træner deres AI-tjenester på mediernes indhold og høster rettighedshavernes data uden tilladelse eller betaling, undergraver de ikke alene dansk og europæisk lovgivning, men også vores demokrati og kulturarv. Det er her, at vi har brug for, at eksisterende regler bliver håndhævet konsekvent og effektivt, og at vi samarbejder i EU for at sikre, at reglerne også respekteres på europæisk niveau.

Danske Medier har tidligere på året fremsat en række konkrete anbefalinger til, hvordan man kan sikre ophavsretten, og samtidig sikre den økonomiske bæredygtighed for uafhængig kvalitetsjournalistik. Og de anbefalinger er kun blevet mere relevante i dag, hvor vi igen og igen oplever, at techvirksomhederne udnytter mediernes rettigheder.

Anbefalingerne lyder i overskriftform:

1. Håndhævelse og tvistløsning: Ophavsretten skal håndhæves effektivt, og der skal indføres klare mekanismer, der sikrer, at techvirksomheder ikke kan omgå reglerne.
   
   
2. Undtagelsen i DSM-direktivet må ikke kunne udnyttes til at omgå ophavsretten.
   
   
3. En såkaldt formodningsregel – princippet om, at techvirksomhederne som udgangspunkt anvender ophavsretligt beskyttet indhold i træningen af deres AI-modeller.
   
   
4. Europæisk standard for udnyttelse af medieindhold.

Lad os genvinde kontrollen
Som land er vi kendt for vores stærke rettighedssystem, vores høje grad af transparens og vores vilje til at beskytte de værdier, der binder os sammen som et samfund. Men hvis vi ikke formår at beskytte de frie og uafhængige mediers indhold og rettigheder mod techgiganternes manglende respekt for selvsamme, risikerer vi at miste kontrollen over vores informationsstrømme, kulturarv og demokrati. Der er ingen grund til at vente – vi har allerede reglerne på plads. Nu handler det om at få dem håndhævet, så vi kan beskytte de “brikker”, der stadig er vores.