Interview
Det begyndte som en fiktiv radiostation i et satirisk podcastunivers. I dag er r8Dio en reel medieforretning med voksende ambitioner, der bygger videre på arven fra Radio24syv. Vi har talt med administrerende direktør Clara Mai Kunstmann om stationens usædvanlige rejse.
Det er seks år siden, den mellemstore jyske provinsby Skuldborg fik en nøglerolle på det danske radiomarked. Byens kultur- og multihus Stjernen vandt ganske uventet et udbud om at lave en ny landsdækkende taleradio, og med husets daglige leder, Klavs Bundgaard, i spidsen, begyndte arbejdet på at gøre radiostationen klar til lancering.
Det hele var naturligvis ren fiktion, som kunne høres i podcastserien ’Undskyld vi roder’. Men siden da er radiostationen, der fik navnet r8Dio, i høj grad blevet til virkelighed. Fem år efter åbningen i maj 2021 har r8Dio etableret sig i mediebilledet med en omfattende programportefølje og overskud på bundlinjen. Trådene til hedengangne Radio24syv er tydelige, og ejerkredsen tæller folk som Mads Brügger og Mikael Bertelsen samt Frederik Cilius og Rasmus Bruun fra ’Den korte radioavis’.
I dag er r8Dio en landsdækkende DAB-kanal, og sidste år indgik r8Dio et partnerskab med JFM, der gør det muligt at sende på FM-båndet flere steder i Danmark. Samtidig er det oprindelige udgangspunkt i satire bredt ud, og en stor del af stationens programmer ligger nu indenfor andre genrer. Hvordan blev et podcastunivers til en fuldgyldig radiostation? Hvordan navigerer r8Dio på tidens mediemarked? Og hvad er de næste skridt for stationen? I vores interviewserie ’Fra medlem til medlem’ har vi talt med administrerende direktør Clara Mai Kunstmann.
Hvordan ser du jeres rolle på radio- og podcastmarkedet i Danmark?
”Det er ikke rigtig noget, vi tænker på. Da jeg startede for tre år siden, var målet at få r8Dio til at blive en rigtig radiostation. Vi har fokuseret på, hvor vi kunne se nogle huller i podcastmarkedet med særlige historier, en anden type værter eller andet, der gør det ”r8Diosk”. Der er kommet 50 nye programmer på de tre år, hvor nogle har ramt, og andre har ikke, men man lærer jo af dem alle sammen. Vi har været enige med hinanden om, at vi vil lave dét, vi tror på. Så må det briste eller bære. Det har aldrig været et mål i sig selv at tjene penge. Det er et mål i sig selv at løbe rundt. Er der penge i overskud, så investeres de i mere indhold og mere radio. Det er dét, der driver os i det daglige.”
I startede op med udgangspunkt i universet omkring ’Undskyld vi roder’. Hvordan byggede I videre derfra rent redaktionelt?
”Når man laver en podcast om at starte en radiostation, er man nødt til på et tidspunkt at begynde at lave nogle programmer til den. Så noget af det opstod som en naturlig del af den historie, der foregår i Skuldborg. Både satiriske og mere virkelighedsnære programmer, som Mikael (Bertelsen, red.) kalder det. Så det har udviklet sig ret naturligt. Vi konstaterede faktisk sidste år, at vi nok har lavet lidt for mange nye programmer. Der ligger også en værdi i, at man har tid til at følge med, og det har indimellem været svært for vores medlemmer at nå. Vi har ikke været særlig strategiske omkring vores programportefølje. Vi har ikke sat os ned og kigget på forskellige indholdskategorier og tænkt, at vi skulle have en podcast i hver kategori eller den slags. Vi har mere interesseret os for, hvornår der har været en god idé, og så har vi udviklet på den. Vi arbejder ikke med årshjul og lignende, men prøver forskelligt af og ser, hvad der sker. Vi er jo heller ikke så store, så vi kan reagere meget hurtigt.”
"Det har aldrig været et mål i sig selv at tjene penge. Det er et mål i sig selv at løbe rundt. Er der penge i overskud, så investeres de i mere indhold og mere radio."
Hvilke typer indhold har vist sig mest effektive til at engagere jeres lyttere?
”Det er lidt spredt. Vores demografi er 65 procent mænd og 35 procent kvinder, men hvis man ser på et program som ’Hanrej i Ribe’, er jeg ud fra vores stikprøver helt sikker på, at 90 procent er kvinder. Det glæder mig, for så kan det være, at flere kvinder opdager os. Ulempen ved at have så markante programmer som ’Undskyld vi roder’ og ’Kirsten ringer til Rasmus’ er, at der er en tendens til, at det er dét, vi bliver forbundet med. Vi har længe været rigtig meget andet, og vi kan se, at for eksempel et madprogram som ’Ugen, der blev spist’ eller ’Vandvognen’, der handler om alkoholisme, er blandt vores mest hørte podcasts. De sælger sig selv, når der kommer nye episoder. Så der er sket et ryk, og de lyttere, der kommer for at høre satire, ender også med at høre andre programmer.”
Hvordan ser du radio og podcast i forhold til hinanden?
”Live er relativt nyt hos os. Vores morgenprogram, ’Morgensutterne’, bliver sendt live i vores app, DAB og vores FM-frekvenser mandag og torsdag, og så har vi andre live-programmer i forbindelse med events. I forhold til flowradio bruger vi det mest til at sende vores efterhånden store arkiv. Kommer der nye afsnit af serier, forsinker vi det med et par uger, da det er podcastdelen, vi lever af. Vi bruger især live-kanalen til at vise vores bagkatalog, så hvis man sidder i sin bil og hører DAB eller FM, kan man opdage os ad den vej. Så det handler mest om markedsføring. Det betyder også, at vi nu kan tilbyde radiokampagner og radiospots til vores samarbejdspartnere, og det gør vi på vores egen måde. Vi går ikke ud som en del af et annoncenetværk, der sælger spots ind. Vi laver selv de spots, der kører, og det har vi succes med. Det giver et helt andet produkt, end når annoncører selv kommer med et brief. Vi ser ofte noget, annoncørerne ikke selv ser.”
Hvor kommer jeres indtægter fortrinsvis fra?
”60-65 procent af vores omsætning kommer fra abonnenter, og vi har en utrolig lav churn på omkring én procent. Det er simpelthen fans, som støtter op om projektet og selvfølgelig også lytter meget. Hvis vi gerne vil lave flere programmer, skal vi vækste i abonnenter, og det gør vi også – vi er vækstet med 50 procent de sidste tre år. Resten af vores omsætning kommer fra kommercielle samarbejder, og her er der potentiale til mere. Vi har netop ansat en kommerciel ansvarlig, og en af hans opgaver bliver blandt andet at fokusere på det indhold, vi allerede har på hylderne, som vi kan knytte kommercielle aftaler på, så vi ikke skal skræddersy hvert eneste samarbejde. Her ser vi et stort potentiale, og det har jeg ret høje forventninger til.”
"Vi arbejder ikke med årshjul og lignende, men prøver forskellige ting af og ser, hvad der sker. Vi er jo heller ikke så store, så vi kan reagere meget hurtigt."
Hvordan kom I til at sende på FM?
”Da jeg startede, havde jeg et møde med JFM Lyds direktør Søren Bygbjerg, som egentlig handlede om DAB. Det var mest for at se på, om der kunne være nogle kommercielle muligheder, noget erfaringsudveksling eller andet. Her var Søren helt utrolig sød og hjælpsom, så jeg har siden sparret med ham om meget. De har altid stået klar med gode råd, de ser os ikke som en trussel, men er også fans og vil gerne give en hjælpende hånd. Søren kontaktede mig i efteråret, da de havde nogle FM-frekvenser, de ikke brugte, og som er for dyre at holde kørende på grund af musikrettigheder. Og da vi er en taleradio, skal vi ikke i samme udstrækning betale for musikrettigheder, så det kunne være interessant for r8Dio at udvide live-delen. Det tog vi imod, og det har helt klart skabt en følelse af momentum på vores lille kontor, at vi nu er landsdækkende på DAB og en god portion FM-frekvenser. Der er også noget redaktionelt, der egner sig ekstra godt til live-radio. Vi tager til Folkemødet og sender tre dage derovrefra. Det giver en ekstra dimension at kunne levere noget, mens det sker, og det kommer vi til at arbejde meget mere med.”
Hvad ser du som jeres største udfordring i den kommende tid?
”Den evige udfordring på streamingmarkedet er jo tid. Der er mange tjenester at vælge imellem, og det er lige før, at man savner en kabel-tv-pakke. Det marked er vi en del af, og der er altid en risiko for, at man bliver valgt fra, når folk sidder i januar eller hen over sommeren og rydder op i deres tjenester. R8Dio koster ikke så meget om måneden, så barrieren til at prøve os af og blive hos os er relativt lille. Men vi risikerer at blive glemt, når mange kæmper om den samme tid. Det er derfor, jeg nævner dét med, om vi måske har sendt for mange nye programmer ud. Tænk, hvis en af vores styrker er, at man faktisk har tid til at følge med og lytte til det meste af vores indhold. Så vores største udfordring er nok at få folk til at prøve os af. Og så er der også spørgsmålet om, i hvilken hastighed man vækster. Vores tilgang er, at vi må bruge de penge, vi tjener. Ikke nødvendigvis de penge vi har. Vores investorpenge skal vi bruge på den rigtige måde, og det begynder vi at tage hul på nu, fordi vi ser nye muligheder.”
Holdet bag r8Dio tæller flere folk, der også spillede centrale roller på Radio24syv. Hvordan mærker I arven derfra?
”Vi kan se, at så snart vores ejere som for eksempel Mikael Bertelsen, Frederik Cilius eller Brian Lykke laver noget til fladen, så stiger lyttertallene med det samme. Vi har en del gamle Radio24syv-lyttere, som har en særlig interesse for de folk. Vi får en gang imellem henvendelser fra folk, der klager over, at lydkvaliteten er for dårlig – at det ikke lyder lige så godt, som Radio24syv gjorde. Og hver gang må jeg så svare, at vores budget er en tiendedel af, hvad Radio24syv havde dengang. Men vi arbejder på det. Det hører med til at være nye og små. Man må acceptere fejl undervejs, når man bygger, mens man udvikler.”
Om ‘Fra medlem til medlem’
I denne interviewserie går vi bag kulisserne hos Danske Mediers medlemmer, som deler deres visioner og erfaringer om arbejdet i en mediebranche under hastig forandring.
