Debatindlæg Dicle + Jakob Ellemann-Jensen-4 (2)
 

Kommerciel succes er en forudsætning for stærke frie medier

Debatindlæg af Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier og
Jakob Ellemann-Jensen, vicedirktør i Dansk Erhverv

Medierne er en væsentlig del af vores demokratiske og kulturelle infrastruktur. Det kommende medieforlig er en væsentlig grundsten i at ruste medierne til denne opgave.

Medielandskabet er under hastig forandring i disse år, og det er på alle fronter – med nye platforme, ændrede medievaner og et annoncemarked under pres. Det er derfor vigtigt, at vi, når politikerne kommer retur fra sommerferien, får et bredt og fremtidssikret medieforlig, som giver medierne mulighed for at investere i og udvikle kvalitetsindhold.

Vi er i en ny geopolitisk tid, hvor mis- og desinformation er blevet en virkelighed, som vi er nødt til at forholde os til, og hvor stærke, uafhængige medier er vigtigere end nogensinde. Medierne er en væsentlig del af vores demokratiske og kulturelle infrastruktur.

Det kommende medieforlig er en væsentlig grundsten i at ruste medierne til denne opgave. Men et stærkt medieforlig gør det ikke alene. En central betingelse for at fastholde og udvikle mediemangfoldigheden er at sikre rimelige rammevilkår for et økonomisk bæredygtigt mediemarked. Kommerciel succes er en forudsætning for, at vi kan have stærke frie medier.

Derfor bør der i forbindelse med medieforliget også igangsættes et arbejde med at styrke mediernes kommercielle rammevilkår gennem færre administrative byrder, mindre uhensigtsmæssig regulering og et skatte- og afgiftssystem, der understøtter publicistiske medier i et marked præget af global konkurrence fra techplatforme. Samtidig er det afgørende, at myndighedsgodkendelser ikke bliver en bremseklods for nødvendige investeringer og fusioner.

Intens konkurrence
Byrder og uhensigtsmæssig regulering trækker værdifulde ressourcer ud af medierne. Ressourcer, der ellers kunne have været investeret i journalistik, vækst og innovation, og som er nødvendige for at sikre stærke danske medier, der kan konkurrere i et marked præget af intens international konkurrence.

Et bredt funderet medieforlig er et vigtigt skridt. Men skal vi fastholde og udvikle mediemangfoldigheden, kræver det samtidig rimelige kommercielle rammevilkår for et økonomisk bæredygtigt mediemarked.

Kun sådan sikrer vi, at medierne kan investere i innovation og fortsat levere den frie og uafhængige journalistik, som vores demokrati bygger på.

Læs også

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2026-2030

Danske Medier blev 16. september 2026 tilfældigt gjort opmærksom på Justitsministeriets høring vedrørende ovenstående udkast til lovforslag, som har direkte og væsentlig betydning for mediernes muligheder for at bedrive forsvarlig journalistik, herunder retsreportage. Ikke desto mindre har departementet ikke fundet det relevant at høre Danske Medier til trods for mediernes åbenlyse interesse for lovforslag, som kan få stor betydning for redaktionel virksomhed.

Tilliden til de publicistiske medier står stærkt

Ny analyse viser, at danskerne fortsat har høj tillid til de publicistiske medier. Professor David Nicolas Hopmann peger på, at det afspejler et velfungerende dansk mediesystem, hvor medierne løfter en vigtig samfundsopgave. Men tilliden må ikke tages for givet.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

* Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev